Guld fra Gemmerne #71 - Eberhard Schoener - Bali-Agúng, 1976

Eberhard Schoener – Bali-Agúng, 1976
Eberhard Schoener (Moog synthesizer, mellotron), Pete York (percussion) og Gamelanorkestret/Saba & Pinda, Siegfried Schwab (akustisk guitar)

I new age-landet, hvor vi frigør os fra gængse formmæssige dogmer i musik, kan der, med den rette styrmand bag roret, opstå nogle af de mest originale og spidsfindige musikalske udtryk, hvis mage man skal lede længe efter. Vi har hørt det gang på gang i denne sæson, og med Bali-Agúng flyver Ebehard Schoener og co. direkte ind på listen over de mest interessante musikalbums, jeg har hørt – nogensinde. Et lille hold tyske musikere er rejst til Bali, hvor drivkraften har været kreativ nysgerrighed og en særlig higen efter kulturel sameksistens i det musikalske rum. Eberhard Schoener lægger nemlig vægt på, at han ikke er taget til Bali for at inkorporere deres måde og stil i sit eget spil. Det gør lytteoplevelsen ekstremt interessant, at vi får lov at høre to kulturer mødes i musikkens åbne rum, hvor synthesizere kombineres med gamelan-kor og tværfløjter, spillet af balinesiske musikere, bliver akkompagneret af Eberhard Schoener på Moog etc. Vi hører intet forsøg fra tysk side på at lyde som gamelan-musikere og vice versa. Det resulterer i en fornemmelse af dyb gensidig respekt i dette eklektiske orkester, som i sidste ende giver os en af de mest nuancerede vifter af original elektronisk musik, hvor vi, i ægte new age-stil, får lov at høre liveeksperimenter med akustiske instrumenter kombineret med synthesizers og meget mere. 

Der er dybde i musikken. En seriøsitet og en unik åbenhed, som giver mig, lytteren, indtrykket af, at alle optrædende spiller helt uhæmmet godt på hele pladen. Eberhard Schoener har sans for vigtigheden af albumformatets dramaturgiske effekt, og det viser sig igennem hele gennemlytningen at være en af de helt store styrker på Bali-Agúng. Og hvad mener jeg helt præcist med dette? I tidligere artikler har vi beskæftiget os med plader, som har været mere enkle i sit udtryk. På GFG# 64 Colours of Time blev vi kun præsenteret for to titler, og så var der ellers meldt ren synthesizer-jam hele vejen igennem. I GFG #68 Tambura Preludes / Pro-Vocationes gav Michael Vetter os en ekstremt grundig og opbyggelig (og en anelse monoton) demonstration af tamburaens klangrigdom i sit eget new age-univers. På Bali-Agúng virker det ikke til, der har manglet kreative idéer, og hver skæring præsenterer en ny unik kombination af instrumenter, lyde og dynamiske lag. Når vi allerede på A2 Rawana (der Dämonenkönig) hører energisk call response-kor, akkompagneret af Eberhard Schoeners Moog-synthesizer, kan man ikke andet end at bemærke en særlig originalitet. Netop fordi Schoener ikke higer efter at spille balinesiske skalaer på Moogen, får stammekoret tilføjet en underlægningsmusik, man ellers ikke ville have forbundet med denne form for oprindelig korsang. Det lyder helt vildt fordi intensiteten, i hvad de end synger, bliver fremhævet på mesterlig vis. Man sidestiller to ellers uforenelige musikalske stilarter, og resultatet giver på magisk vis mening. 

Der hersker en dyster uro, en stemning af oprør og sammenhængskraft på én og samme tid, på A2 Rawana (der Dämonenkönig). Helt mageløst. Og sådan fortsætter pladen faktisk hele vejen igennem. Alle medvirkende har accepteret præmissen og har tydeligvis en dyb respekt for hinanden på tværs af de forskellige indgangsvinkler til det at skabe musik. Der er ingen tvivl om at Eberhard Schoener er dirigenten på pladen, og det er netop det, som får musikken til at glide som den gør i sidste ende. Et klassisk orkesteroverblik i en improviseret elektronika/folk/world-verden. Hvert nummer på pladen er værd at dykke ned i, men enkelte står frem i mine ører som helt særlige. Her skal førnævnte A2 Rawana (der Dämonenkönig) gentages, men især også A3 Nadi (in Trance Sein), som starter med musik præget af akustisk guitar og ustemte xylofoner. Denne kombination er igen helt ny for mig, og netop fordi xylofonerne ikke stemmer helt med Moog og guitar, giver det musikken et særpræg, jeg ikke har lagt ører til før. Man kan virkelig komme i en meditativ trance ved at nærlytte det her, og på den måde opfylder Schoener et af new agens vigtigste principper, og det er i sidste ende det der gør, at vi ikke kalder denne plade for verdensmusik eller electronika. Der er desuden et eksperimenterende og improviserende element i musikken, som vi også ser gå igen på alle de omtalte new age-plader indtil videre. På B3 Ketjak – Rock får trommeslager Pete York lov at løbe med stafetten. Musikken er domineret af et stabilt og velspillet trommegroove spillet i hurtigt tempo, og da det er første gang vi for alvor hører konstant rytmisk gentagelse, er det naturligvis en kærkommen lyd i mine vestlige ører. Netop fordi det er første og eneste gang på pladen, der er så tydeligt et fokus på rytmisk gentagelse, giver det nummeret sin berettigelse på lige fod med resten af musikken på pladen. På B5 Gong (Bede) får gongerne lov til at dominere lydbilledet, og de velkendte (og i den grad før omtalte) overtoner går helt amok i en ambient og udefinerbar lydsuppe. 

Schoener er mester i at skabe balancen og de rette kontraster i musikken, så derfor er der på intet tidspunkt en bestemt lyd eller stemning der bliver for dominerende. Vi savner ikke noget, og vi når ikke at blive mætte før pladen er slut. Det i sig selv er en præstation, når vi taler instrumentalmusik med fokus på eksperimentel improvisation. Ved at styre dynamikkerne får Eberhard Schoener, som en klassisk dirigent, de rigtige elementer til at springe frem i lydbilledet på de rigtige tidspunkter, hvilket får musikken til at virke enormt meningsfuld og nervepirrende. Der er så meget kød på Bali-Agúng, at jeg kun kan anbefale at lytte til den – om du er til gamelanmusik, Kraftwerk, verdensmusik, så vil denne plade højst sandsynligt falde i din smag. Hvis du er musiker, og er sulten efter nye veje i din musik, vil Eberhard Schoener med Bali-Agúng uden tvivl udvide din horisont. 

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup