Guld fra Gemmerne #69 Frank Perry – New Atlantis, 1984

Frank Perry – New Atlantis, 1984
Frank Perry (all music composed, produced and performed by).

”Wee also have sound-houses, where wee practise and demonstrate all sounds, and their Generation. Wee have Harmonies which you have not, of Quarter-Sounds, and lesser slides of Sounds. Diverse instruments of Musick likewise to you unknown, some sweeter than any you have; Together with bells and Rings that are dainty and sweet. Wee represent Small sounds as Great and Deep; Likewise Great Sounds, Extenuate and Sharp, which in their original are Entire. Wee represent diverse Tremblings and Warblings of Sounds. Wee represent and imitate all Articulate Sounds and Letters, and the Voices and Notes of Beasts and Birds. Wee have certain helps, which sett to the Eare doe further the Hearing greater. Wee have also diverse Strange and Artificial Echo’s, Reflecting the Voice many times, and as if it were Tossing it; and some that give back the voice Lowder than it came, some shriller and some deeper; Yea, some rendring the Voice, Differing in the Letters or Articulate sound, from that they receive. Wee have also meanes to convey sounds in Trunks and Pipes, in strange Lines and Distances” – Sir Francis Bacon, New Atlantis 1624

Overtoner? Et tilbagevendende koncept, som har domineret de seneste artikler i denne sæson af Guld fra Gemmerne. Med New Atlantis, har vi nu lagt ører til tre forskellige kunstneres arbejde med klang og overtoner i akustiske universer. Først hørte vi David Hykes & The Harmonic Choir synge, så tiden stod stille. Derefter har Michael Vetter givet os en intens indføring i tamburaspil og organisk vokal. På New Atlantis imponerer Frank Perry med et hav af instrumenter, som alle falder i samme overordnede kategori, nemlig syngeskåle og gonger. Disse ældgamle instrumenter, især kendt fra Nepal og Tibet, har en usædvanlig klangrigdom, og selvom New Atlantis ikke byder på sange eller deciderede kompositioner i traditionel forstand, kan man ikke andet end at lade sig rive med af det utrolige klanglige univers, Frank Perry formår at skabe ved hjælp af ekstrem koncentration, teknik og tålmodighed. 

Når vi læser om Frank Perrys musikalske karriere og historie bliver vi bekendtgjort med en musiker, der altid har været kompromisløs og totalt åben i sin søgen efter nye og spændende musikalske veje. Perry, der i en tidlig alder viste et stort talent på trommer især, var en del af Englands free jazz-scene i løbet af 60’erne og 70’erne. Denne lettere autonome rugekasse gjorde det muligt for Perry at udvikle sig selv som kunstner, og manden har været aktiv gennem alle årene, det kan vi se på hans omfattende diskografi. Noget af det første, vi kan læse, når vi går ind på Perrys hjemmeside, er: ”Frank is a leading expert in Himalayan singing bowls”. Det kræver noget tyngde at komme med en sådan udmelding, men når jeg hører New Atlantis, må jeg bekræfte, er jeg vidne til en musikalsk performance udover det sædvanlige. For på trods af den manglende sang-til-sang form, vi typisk hører på musikalbums, får vi på denne plade i stedet mulighed for at være med i en langsom og intens opbygning af et massivt lydtæppe, som lyder helt magisk, når først skålene kommer i sving. Vi kan tydeligt mærke fysikken, og når skålene er aktive hører og mærker vi en ufattelig klangrigdom komme syngende ud af de hellige genstande. Kombinationen af de forskellige syngeskåle giver os nogle overvældende klange, og igen hører vi et album, hvor overtonerne får lov at gå amok. Der er tydelige paralleller til synthesizerens muligheder ift. tonelængder, og indimellem bliver den intense metalliske lyd helt mekanisk at lytte til. Tonerne er rene og destillerede.

Vi får to titler at forholde os til: Temple of Sound på a-siden og Rays of Sunlight Touch the Healing Waters på b-siden. To numre, som til forveksling lyder meget ens, men der er vigtige distinktioner på de to skæringer. På a-siden hører vi udelukkende musik spillet på Frank Perrys ’petalumines’ – en instrumentgruppe Perry selv har opfundet og skabt, med tydelig inspiration fra de traditionelle syngeskåle. Ord er fattige i beskrivelsen af den klangrigdom, der præsenteres på Temple of Sound, det skal simpelthen høres. Som vi hørte det i katedralerne på pladen med David Hykes & The Harmonic Choir, tager Frank Perry sig også god tid til at få rummet varmet op, og svingningerne fra skålene er som en gryde der langsomt bringes i kog. Det kan kun være sundt at lytte til denne form for klange, og det er nemt at forstå Perrys fascination af instrumenterne. På b-siden hører vi musik spillet på tibetanske syngeskåle i forskellige afskygninger. Her leger Perry med de forskellige registre i klangene, og når han på et tidspunkt spiller en lang passage med helt skingre lyse toner, lyder det helt surrealistisk; titlen Rays of Sunlight Touch the Healing Waters giver voldsomt god mening. 

Toner er fysiske, og New Atlantis er en plade, hvor man simpelthen kan mærke svingningerne knivskarpt. Det mediterende element og fascinationen af østen er to bokse, vi igen kan krydse af med flueben på vores new age-tjekliste. Og selvom Perry er englænder, er denne plade også trykt i det tidligere Vestberlin – endnu et karaktertræk for new agen, nemlig det tyske islæt. Titlen på denne plade er hentet fra Sir Francis Bacons ”New Atlantis”, som er helt tilbage fra 1624. Sir Francis Bacons beskrivelse af natur og menneske er meget i tråd med det holistiske mind set, vi tit oplever blandt new age-kunstnere (Francis’ tekst kunne sagtens fungere som et new age-manifest!). Det er enormt fascinerende at man kan finde så gamle tekster, der så præcist beskriver et nybrud inden for samtidsmusikken, som sker ca. 250 år efter teksten er nedfældet. Det fortæller os noget om, hvor elementær new age-musikken er. Musik som i nutidige ører lyder meget søgende og åbent, har måske for 100vis af år siden været soundtracket til en hel by, befolkningsgruppe og kultur. Tibetanerne har uden tvivl kendt til de gavnlige effekter af rene og uforstyrrede klange, og vi kan takke vestlige musikere som f.eks. Frank Perry og David Hykes for at bringe denne musikalske rigdom til de europæiske breddegrader på udgivelser, vi alle kan tilgå. 

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup