Guld fra Gemmerne #73 Ralph Lundsten and The Andromeda All Stars – The New Age, 1982

Ralph Lundsten and The Andromeda All Stars – The New Age, 1982
Ralph Lundsten (synthesizers, keyboards, arrangementer, kompositioner, stemmer & lydeffekter, liner tekst), Björn Inge (trommer), Peter Sundell (trommer), Lars Hoflund (elbas), Jan Schaffer (elguitar), Björn J:Son Lindh (fløjte & keyboards), Ulf Hinders (cover art), Wlodek Gulgowski (keyboards), Sven Berger (lyre, fløjte & gemshorn) & Tomas Ledin (forvrænget stemme) 

Med så rammende en titel og frodigt et cover, var der ingen vej udenom, da jeg opdagede Ralph Lundstens album i kælderen på Odense Hovedbibliotek. Denne her plade skulle bare med i artikelserien, og efter grundig gennemlytning fortryder jeg på ingen måde denne beslutning. New age er en skør størrelse, fordi hele essensen af tankegangen i denne musikalske bølge er frigørelse samt etablering af nye stier, som skal gøre op med en vanetænkning omkring musikkens formål, væsen og berettigelse. Det er første gang vi har en svensk person i hovedrollen, og Ralph Lundsten And the Andromeda All Stars skuffer absolut ikke. Svenskerne er notoriske hitsmede, men fungerer den svenske ånd i new agens til tider indadvendte og eksperimenterende sfære? Lad os dykke ned i det. 

“Neon Party is music for vertical eunuchs, for those ’half’ people whose brain is dominated by the left side and for whom all talk of intuition and mysticism is like a red flag to a bull! My intuition tells me that their domination will soon be broken and that we are going towards a brighter future. So let us leave them, emotionally dried up in the artificial world, and happily hover into the Garden of Delight”. 

Dette udpluk fra liner-teksten siger rigtig meget om hvem Ralph Lundsten er. Som så mange andre excentriske kunstnere, kommer Ralph med en lettere radikal udmelding med fordomme han har om de fleste ’almindelige’ mennesker, der færdes i vores samfund. Han mener, at new agen kan være vejen til en grundlæggende spirituel mentalitetsændring, som kan befri os for de falske lænker, samfundet har pålagt os, for til sidst at ende i en utopisk verden, en have af velbehag - Garden of Delight. Og kontrasten mellem Neon Party og Garden of Delight er da også ekstremt udpenslet, hvilket er et gennemgående tema for hele pladen, nemlig modsætninger i lyd og stemninger. Sjældent har jeg lagt ører til så velafbalanceret musik, som samtidig stikker i så mange forskellige retninger. Der skal et usædvanligt musikalsk overblik til for at få denne stil til at lykkes, og her lykkes Ralph Lundsten helt utroligt godt på denne udgivelse. Det giver det ovenstående citat noget tyngde, når vi hører musikkens seriøsitet og kompleksitet. Hvert nummer har sit særpræg, og det fortæller mig som lytter noget om, hvor mange værktøjer Ralph og bandet har til rådighed i den musikalske værktøjskasse. Lytteoplevelsen er pirrende, og efter blot et par numre ved vi godt, at der er meget i vente på resten af pladen. På Echo Of Time hører vi dystopisk calypso-electronika og på Legend of Longing hører vi tydelig inspiration fra barokken, da vi pludselig hører et cembalo vise vejen rent melodisk. I Future Carnical bipper og botter musikken i en ekstrem grad, og i Trance-Action er musikken svævende, ambient og rolig. The New Age byder på adskillige æstetiske retninger, og det er i sidste ende det der gør pladen unik. Det eklektiske spektrum, i kombinationen af syntetiske og realistiske lyde, fungerer mesterligt på denne plade. Hør bare hvor godt fløjten og synthesizeren lyder sammen på Trance-Action, det kan ikke gøres meget bedre. Ralph er i stand til at overbevise os om at new age-musikken ikke blot er en legeplads for nogle neo-hippier i 1980’erne, som har fået fat i en stak synthesizere. Denne musik er gennemtænkt fra første til sidste tone på linje med al anden seriøs kompositionsmusik. 

Det er rigtig rart at høre en new age-plade, hvor tydelige tromme- og basgrooves holder gryden i kog det meste af tiden. Det er kun på Trance-Action, vi hører et nummer som er helt igennem rubato, ellers er der tydelige rytmiske elementer hele vejen igennem, og det giver mig som lytter noget at holde fast i imens synthesizere og keyboards flipper ud og udforsker grænserne. Derudover vil jeg gerne rose Ralph Lundstens sans for de harmoniske valg, der er truffet på pladen. Akkorderne vil noget, og det er relativt komplekse gentagne former, vi hører her, hvilket stikker meget imod mange af de andre new age-plader, vi har lagt ører til. Ralph tør godt at arbejde i konventionelle former med A-, B- og C-stykker samt gentagne grooves osv. Det er noget vi kan forholde os til, og jeg synes i den grad der er følelser i denne musik. The Remembering Castle er et godt eksempel på et stykke musik, hvor akkorderne virkelig får os til at føle noget. Der er en stemning af heltemod i dette nummer, og jeg forestiller mig, at helten i vores fortælling er kommet hjem trods alle odds. Det er måske en smule banalt, men det virker!

Ralph Lundsten and The Andromeda All Stars er lykkes med The New Age. Musikken er mangfoldig og fuld af nærvær og følelser. Hvis man skal starte et sted i sin new age-lytning, vil denne plade ikke være et dumt valg. Vi har harmoniske og rytmiske holdepunkter, som er nemme at forholde sig til. Det giver os mulighed for at læne os tilbage og blive overrasket af alle de vilde lyde og instrumentkombinationer, som bandet præsenterer her.  

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup