Guld fra Gemmerne #68 Michael Vetter – Tambura Preludes / Pro-Vocationes, 1983

Michael Vetter – Tambura Preludes / Pro-Vocationes, 1983
Michael Vetter (Tambura og vokal).

Modsat sitaren har den indiske tambura ingen bånd. Instrumentet har enten fire eller fem strenge, og som regel er strengene stemt i oktaver og nogle gange i kvinter. Et instrument man hører i baggrunden i indiske ragaer, som et genkendeligt droneelement, der ligger under de hektiske og karakteristiske tablatrommer. Michael Vetter spiller tambura, og på denne udgivelse får vi lov at dykke dybt, dybt ned i Michael Vetters bud på, hvordan tamburaen og vokal kan bruges i denne eksperimenterende og mediterende kunstform. På dette dobbeltalbum kommer vi ud i uventede musikalske afkroge, og det kræver tålmodighed og åbenhed at tage imod musikken, som nok er noget af det mest intense, vi er dykket ned i, i Guld fra Gemmernes samlede artikler. 

Michael Vetter er endnu en tysk musiker, som dukker op i denne artikelserie. Der tegner sig et geografisk mønster i denne sæson af Guld fra Gemmerne, da mange af vores musikere er tyskere, som laver eksperimental musik med et stort fokus på østen, og i dette tilfælde, især, Indien. Når man læser, hvad pladen indeholder, er det nærliggende at tro, at der ikke er megen variation i sigte, men selvom vi udelukkende hører tambura på pladens a- og b-side, sker der en sikker, og velbeskrevet, udvikling. Vi kan tildele Michael Vetter en foreløbig guldmedalje i konkurrencen om, hvem der laver de længste sangtitler. På de første to sider kan vi læse os til titler som Duet For Fifth And Octave String Over A Slower Pulsating Ground Tone og Solo For The Ground Tone String Accompanying The Octave String Pair. Titlerne beskriver simpelthen, hvad han laver på de enkelte skæringer, og hvordan han langsomt udvider sin brug af tamburaen. Han går fra en enkelt tone til oktavspil, kvinter inddrages og forskellige alternative teknikker tages i brug. Tamburaen har ingen bånd og det er et instrument, hvor man som udgangspunkt skal spille på de løse strenge. Modsat andre båndløse strengeinstrumenter som f.eks. violin og oud, handler tamburaspil om at etablere en vedvarende dronefornemmelse samt fremtvinge specifikke overtoner. I vestlige ører vil man ”fikse” sin guitar hvis den summer, men i denne genkendelige indiske lyd er det meningen at instrumentet skal summe. Det er med til at skabe en særegen resonans, og det gør det også muligt i højere grad at fremtvinge et væld af overtoner i musikken, som i længden er ret medrivende. Det er tydeligt at Vetter freestyler ret meget på hele pladen, og måden han angriber tamburaen er ret moderne. Hør f.eks. hvordan han griber det an på Recitative Solo For The First Octave String With Trio Coda. Michael Vetter beskriver i rammende vendinger, hvordan han selv oplever denne performance – det er op til dig som lytter at vurdere, om du har det på samme måde, når du hører musikken. I pladens liner-tekst står der: ”To feel the sound of the tambura flow as being one with the sound of water and wind and on the other hand with the sound of a music such as Bach’s as well…Each of these pieces addresses itself to a clearly defined aspect of playing, concentrates on the strings, and rhythmic peculiarities as they seem to correspond to the current scene… ”. Her rammer han en genkendelig new age-nerve, som forbinder ham med mange af de andre kunstnere, vi har lyttet til. 

Efter to intense sider med tamburamusik, åbner vi op for udgivelsens anden dimension: Pro-vocationes – Scenes of spoken music for voice and tambura. Modsat a- og b-siden får vi intet andet end tal serveret i titlerne. C-siden er godt proppet med seks indspilninger, og d-siden er én lang omgang vokal og tambura; en slags opsamling på det hele. Vetters vokale bidrag på denne plade er ikke egnet til folk med misofoni, vi bliver nemlig bombarderet med et hav af mundlyde. Lige fra tungeklik, strube- og suselyde til chanting på det der, i mine ører, lyder mest som et vrøvlesprog a la The Sims (videospil). Det der gør en plade som denne overbevisende, er kunstnerens egen velvilje og seriøsitet. For det utrænede øre kan musikken på både Tambura Preludes og Pro-Vocationes lyde en smule tilfældig, og selvom der klart er et element af direkte improvisation til stede, er der uden tvivl lagt mange tanker bag udgivelsen. Vi er heldige med et cover med meget tekst, og netop på denne type udgivelser er det rart at kunne læse lidt undervejs, mens man lytter. Michael Vetter er gavmild med guldkornene, og han fremstår ekstremt selvsikker. Frustrationen over vrøvlesproget forstår Vetter godt, og han hjælper os faktisk med følgende udsagn:” If the verbal level is omitted, the one will be at first so irritated by the lack of semantic meaning that the whole will be viewed as embarrassing nonsense. If, however, one truly listens, the language of being begins to make itself directly – that is musically – intelligible as an elemental sensual-spiritual event which words can only paraphrase”. 

Michael Vetter er en af de der mennesker, der ikke findes mange af. Forfatter, musiker og komponist; kunstner med stort K. Han har indspillet et hav af plader med eksotiske instrumenter, samt en række udgivelser med musik af Karl-Heinz Stockhausen. Det lader til, at Michael Vetter lever på et andet bevidsthedsniveau end de fleste, og det er denne type aura og mystik, der er med til at validere denne type kunst. Her er personen bag værket midlet til målet, og Michael Vetter formår på original vis at inddrage sin fysiske krop på helt nye måder, og samtidig er der et helt klart element af spiritualitet til stede, hele vejen igennem. Sæt pladen på og jeg garanterer dig en musikalsk oplevelse, du ikke havde set komme. 

God fornøjelse med lytningen!
- Jens Samuel Schleicher Bønnerup