State of the Union 2025 del 1: Forsvar og sikkerhed

Dette er del 1 af 4 artikler, der tematisk gennemgår Ursula Von der Leyens “State of the union” tale, afholdt den 10. september 2025 i Strasbourg. Du kan finde links til de andre dele, samt en kort præsentation af talen, ved at trykke på dette link.  

Von der Leyen indledte dette tema med en stærk fortælling om de ukrainske børn, understøttet af en gæst i salen, Sasha, som i 2022 i en alder af 11 år mirakuløst undslap russisk bortførelse, en skæbne hele 19.000 ukrainske børn lider under ifølge tal fra flere internationale organisationer.  

Derfor vil Ursula Von der Leyen arrangere et topmøde for den Internationale Koalition for Hjemsendelsen af Ukrainske børn, der består af 38 lande og en række organisationer, med det formål at koordinere og styrke indsatsen så alle børn kan komme hjem.   

Ukraines frihed = Europas frihed 

Det blev igen fremhævet, at Ukraines frihed er Europas frihed, og at målet for EU var en langvarig holdbar fred i Ukraine. Von der Leyen påpegede, at der skete fremskridt i indsatsen, f.eks. er 26 lande i en koalition af villige, der i tilfælde af en fredsaftale, er klar til at stille fredsbevarende styrker, samt økonomiske midler til genopbygning af landet og fortsat understøtte den ukrainske hær.   

Til det formål kom Von der Leyen med et helt nyt finansieringsforslag, nemlig at bruge renter og afkast fra de russiske indefrosne aktiver i europæiske banker, som er penge Ukraine i første omgang låner. Tilbagebetalingen af disse lån, kaldet ERA-lånet, sker dog først når Rusland begynder at betale krigsskadeserstatning. 

Der skal samtidigt investeres i det europæiske forsvar både nu og i fremtiden. Det nutidige perspektiv tog afsæt i den aktuelle situation på slagmarken og anvendelsen af droner. Hvor Ukraine førhen var teknologisk overlegne, havde russerne nu indhentet det forspring og tilsat det masseproduktion, hvilket havde øget luftangrebene med droner markant. Det fremtidige perspektiv tog afsæt i det argument, at hvis krigen stoppede, ville Rusland stadig være en krigsøkonomi med meget høj kapabilitet. For at modvirke disse udfordringer, vil Von der Leyen søsætte en række initiativer der kan opsummeres i fire punkter:  

1. Qualitative Military Edge for Ukraine: EU lancerer et nyt program for at sikre, at Ukraine bevarer sin teknologiske fordel i krigen mod Rusland. Med 6 mia. euro fra ERA-lånet og en ny Dronealliance skal Ukraines opfindsomhed omsættes til industriel produktion af avanceret forsvarsteknologi. Droner spiller en nøglerolle, og EU vil støtte både udvikling og skalering.
2. Dronevæggen. Samtidig foreslås en Dronevæg langs EU’s østlige grænse som en del af et samlet droneforsvar.
3. Styrket europæisk forsvar: EU opruster sin fælles forsvarspolitik for at kunne beskytte sig selv i en verden med voksende trusler. Med initiativer som Readiness 2030 og SAFE-programmet investeres der op til 800 mia. euro i forsvar og fælles indkøb. Der indføres en bonusordning for lande, der støtter Ukraine eller køber ukrainsk udstyr. 
4. Samtidig styrkes overvågningen af Europas østlige grænse gennem Eastern Flank Watch og investeringer i rumbaseret overvågning, så Europa får egne strategiske kapaciteter. 

Til kamp mod menneskesmuglerne 

Der blev også plads til en helt anden type sikkerhedsudfordring, nemlig migration og menneskesmugling. Von der Leyen gjorde opmærksom på, at kun 20 % af de afviste asyl-ansøgere rent faktisk forlod Europa. Von der Leyen erklærede, at EU skulle fastsætte rammerne for hvem der kom og på hvilke vilkår. 

Derudover skulle der tages initiativ til at indføre nye og skrappe regler der var målrettet menneskesmuglerne. Deres indtægter skal opspores og indefryses, og deres bevægelsesfrihed indskrænkes, blandt andet ved at samarbejde med sociale medier, så de ikke kan reklamere for deres foretagende. 

Von der Leyen henviste til “Pact on Migration and Asylum”, som er en stor lovpakke for hele asylområdet i EU, samt “Common European System for Returns” der handler mere eksplicit om at forenkle reglerne for hjemsendelse. Den store lovpakke skal træde i kraft i 2026, men implementeringen er langt fra på plads, mens returreglerne endnu ikke er vedtaget, begge dele opfordrede Von der Leyen EU-systemet til at implementere og vedtage hurtigst muligt.