State of the Union 2025 del 2: Konkurrenceevne og grøn omstilling

Dette er del 2 af 4 artikler, der tematisk gennemgår Ursula Von der Leyens “State of the union” tale, afholdt den 10. september 2025 i Strasbourg. Du kan finde links til de andre dele, samt en kort præsentation af talen, ved at trykke på dette link.   

Styrkelsen af EUs konkurrenceevne har været en høj prioritet siden Draghi-rapporten blev offentliggjort sidste år, som tegnede et dystert billede af Europas økonomiske tilstand, samt anvisning af investeringer i svimlende milliardbeløb for at genoprette økonomi og konkurrenceevne. 

Den femte frihed 

Von der Leyen slog fast, at Europa har en sovende vækstdynamo i det eksisterende indre marked. Således viser beregninger i følge den Internationale valutafond (IMF), at interne handelshindringer i EU svarer til 45 % told på varehandlen, og hele 110 % på serviceydelser.  Med henvisning til Letta-rapporten, der også kom sidste år, udpeger Von der Leyen tre sektorer hvor problemerne er størst: Finans, Energi og telekommunikation.  

Europa-Kommissionen vil derfor præsentere en køreplan for det indre marked frem mod 2028. Køreplanen fokuserer på at fjerne barrierer og skabe bedre sammenhæng inden for centrale områder som kapital, tjenesteydelser, energi og telekommunikation. Derudover introduceres den såkaldte 28. ordning – et frivilligt, fælles regelsæt, der skal gøre det lettere for virksomheder at operere på tværs af grænser.  

Et centralt nyt element er også indførelsen af en "femte frihed": fri bevægelighed for viden og innovation. Denne frihed skal supplere de fire eksisterende grundpiller i det indre marked (varer, personer, tjenesteydelser og kapital) og sikre, at forskning, data, teknologi og talent kan flyde frit i hele EU. Målet er at skabe et mere integreret og effektivt indre marked, hvor fremskridt måles og følges op politisk, så Europa kan udnytte sit fulde potentiale. 

Det europæiske bureaukrati 

En anden central udfordring er bureaukratiet, som ofte er blevet fremhævet som en stor hæmsko for virksomheder i EU, såvel som samhandlen.  

Der blev fremlagt en række handlingsforslag i talen, men særligt to punkter skilte sig ud:  

1. Omnibuspakker 

   En omnibuspakke er en samlet lovpakke, hvor man slår flere ændringer eller initiativer sammen i ét forslag. I stedet for at fremlægge mange små, separate lovforslag, samler man dem i én "omnibus", som kan vedtages samlet. Man kan sammenligne det med en fælles rejsebus ("omnibus" betyder "for alle" på latin): i stedet for at sende mange små biler af sted, samler man passagererne i én stor bus – altså én samlet pakke. Ved at lave disse pakker på en lang række områder, ventes det at spare europæiske virksomheder for 8 mia. Euro årligt i administration.  

2. Digital Euro 

   Den digitale euro er en elektronisk version af den fysiske euro. Den skal fungere som et officielt betalingsmiddel, der er gratis, sikkert og tilgængeligt for alle – både online og offline. Den digitale euro skal ikke erstatte kontanter, men supplere dem. I talen fremhæver Kommissionsformanden den digitale euro som en nøglekomponent i afbureaukratiseringen og digitaliseringen af Europas økonomi. Den skal gøre det lettere for virksomheder og forbrugere at betale og handle på tværs af grænser, og samtidig styrke Europas teknologiske og finansielle uafhængighed. 

Global samhandel 

Med afsæt i illustration af Europas svære position, som lusen mellem to negle, Kina og Rusland på den ene side og Trumps toldmure på den anden, kom Van der Leyen ind på udfordringen med Europas afhængighed.  

Den afhængighed skulle mindskes gennem to principper:  partnerskaber og diversificering af handel.  

Det sidste skulle som sikres med handelsaftaler, som eksempel dem man allerede har med Mexico, Mercosur og Indien. Her fremsatte hun en Reform af det globale handelssystem, hvor ideen er at EU vil opbygge en koalition af ligesindede lande, der vil åbne markeder, reducere afhængigheder og styrke forsyningskæder. Målet er at sikre Europas uafhængighed ved at sprede importmuligheder til flere lande. Disse ideer blev også serveret med en slet skjult stikpille rettet mod de lande der brugte toldmure som handelspolitik.  

Europæisk lederskab for global sundhed 

Ursula Von der Leyen henviste også til en anden form for international sameksistens, nemlig global sundhed, og antog i forbindelse med dette en personlig vinkel, idet Von der Leyen er uddannet læge. Med endnu en stikpille hen over Atlanten, udtrykte hun “forfærdelse” ved den skepsis der er blevet skabt i bekæmpelsen af alt fra mæslinger til Polio.  

Kommissionsformanden slog fast, at EU gerne overtager dirigentstokken og tager lederskab for den globale sundhed.  

Dernæst fremhævede hun Choose Europe-pakken, der blev introduceret første gang i maj 2025 og med et budget på 500.000 mio. Euro. Den omhandler samarbejdet internationalt indenfor forskning og global sundhed. Planen er at Europa skal tiltrække de bedste forskere og videnskabsfolk, ved blandt andet at tilbyde lukrative stipendier. 

Kunstig intelligens made in Europe 

Kunstig intelligens (AI) spiller en central rolle i Europas fremtidige vækst og teknologiske uafhængighed. Von der Leyen fremhæver AI som en nøgleteknologi, der kan styrke alt fra sundhedsvæsen og forskning til industri og sikkerhed. Hun ser AI som en drivkraft for innovation og produktivitet, og som en mulighed for at skabe nye arbejdspladser og forretningsmodeller. Von der Leyen understreger, at Europa har de rette forudsætninger for at tage føringen, og at løbet om AI først lige er begyndt.  

Von der Leyen præsenterer en række strategiske initiativer, der skal styrke Europas position inden for kunstig intelligens og sikre teknologisk suverænitet. Hun lægger vægt på, at Europa skal have sin egen infrastruktur til udvikling og træning af AI-modeller, og derfor etableres der fælles europæiske centre med adgang til supercomputere, hvor startups og forskere kan udvikle avancerede løsninger.  

Derudover planlægges opførelsen af store datacentre – såkaldte AI Gigafactories – som skal fungere som åbne og tilgængelige faciliteter for hele EU, inspireret af samarbejdsmodellen fra CERN. 

For at sikre tilstrækkelig finansiering lanceres et offentligt-privat investeringsinitiativ, der skal mobilisere op mod 200 milliarder euro i AI-relaterede investeringer. Samtidig understreger hun, at Europas tilgang til AI skal være etisk, inkluderende og demokratisk. Det handler ikke kun om konkurrence, men om at skabe teknologi, der kommer hele samfundet til gavn. Derfor fremmes open source-løsninger, bred adgang til data og regnekraft, samt en model for AI-udvikling, der bygger på europæiske værdier og samarbejde. 

Grøn omstilling  

Endeligt berørte Kommissionsformanden den grønne omstilling. Von der Leyen ser grønne løsninger som en strategisk nødvendighed for Europas fremtid. Den grønne omstilling er ifølge Von der Leyen ikke kun et klimamæssigt ansvar, men også en industriel mulighed, der kan styrke Europas uafhængighed og konkurrenceevne.  

Hun understregede, at Europas grønne teknologisektor skal forblive i Europa, og at der skal handles hurtigt for at sikre, at både produktion og innovation sker på europæisk grund. Samtidig pegede hun på behovet for en cirkulær økonomi og en industriel omstilling, der kan matche tempoet i den globale udvikling. Europas fremtid skal være grøn – og den skal bygges på europæisk styrke og handlekraft.  

For at styrke den grønne omstilling havde Von der Leyen en hel række af større og mindre initiativer med i talen:  

• Clean Industrial Deal 
   Identificerer de største hindringer for grøn industri og sætter retning for politisk handling, en plan der blev iværksat i februar 25. 
• Battery Booster-pakke 
   En investering på 1,8 mia. euro i egenkapital for at styrke batteriproduktion i Europa – særligt vigtigt for elbiler og energilagring.
• “Made in Europe”-kriterium i offentlige indkøb 
   Skal sikre, at europæisk producerede grønne produkter, prioriteres i offentlige investeringer og udbud. Forslaget er under forberedelse. 
• Global Gateway med grønne incitamenter 
   EU’s globale investeringsprogram skal indeholde stærke incitamenter for partnere til at købe europæiske grønne løsninger. Er i gang og løber til 2027.
• Circular Economy Act 
   Skal fremskynde overgangen til en cirkulær økonomi, hvor ressourcer genanvendes og forsyningssikkerheden styrkes. Er under udvikling og lige nu i offentlig høring. 
• Industrial Accelerator Act 
   Et kommende lovforslag, der skal sætte fart på udviklingen i strategiske grønne sektorer og teknologier. Forventes fremlagt i 4. kvartal 2025.  

Von der Leyen fremhævede Europas styrker på fremtidens grønne industrielle løsninger. Blandt andet at 70 % af EUs energi allerede i dag kommer fra lavemissionskilder, samt at EU er førende i antallet af patenter på grøn teknologi, foran USA og på linje med Kina. At EU haler ind på USA ift. Grønne investeringer, og langt foran Kina. Og endeligt at EU er godt på vej til at leve op til målet om 55 % reduktion i 2030. 

Dette leder hen til den grønne omstilling i globalt perspektiv. Her fremsatte kommissionsformanden fire centrale initiativer, der skulle styrke Europas strategiske uafhængighed og globale rolle gennem den grønne omstilling: 

• 2040-klimamålene 

Hun præsenterede, at Kommissionen havde foreslået nye klimamål for 2040, som en opfølgning på Paris-aftalen. Disse mål skulle være drivkraften bag Europas grønne transformation og sikre, at omstillingen blev både ambitiøs og realistisk. 

• Social Climate Fund 

Hun fremhævede Social Climate Fund som et vigtigt redskab til at sikre en retfærdig omstilling, hvor både borgere og industrier blev støttet i overgangen til en mere bæredygtig økonomi. 

• Nyt handelsinstrument for stål 

Von der Leyen annoncerede, at Kommissionen ville fremsætte et nyt, langsigtet handelsinstrument, som skulle erstatte de udløbende stålværn. Formålet var at beskytte europæisk industri mod uretfærdig global konkurrence, især i sektorer som stål og metaller, hvor overkapacitet og manglende incitamenter til grøn omstilling var en udfordring. 

• Fremme af global kulstofprissætning 

Hun understregede behovet for at fremme kulstofprissætning på globalt plan for at sikre lige konkurrencevilkår og belønne europæiske virksomheder, der investerede i dekarbonisering. Europa skulle beskytte sine industrier, som gik forrest i den grønne omstilling, og undgå afhængighed af importerede råvarer som stål og gødning.