EU

Korte nyheder fra EU - december 2025

Millioner af farlige, falske legetøjspakker fjernet fra EU-markeder, Kinas eksportkontrol skaber uro: En tredjedel af EU-virksomheder overvejer at flytte produktion og EU beslutter at udfase russisk gas senest i 2027.

Af Patrick F.

Tags

EU

Europol: Millioner af farlige, falske legetøjspakker fjernet fra EU-markeder

Ifølge Børsen er 16,6 millioner pakker med forfalsket og sundhedsskadeligt legetøj blevet fjernet fra EU-markederne efter to omfattende aktioner med deltagelse af 26 europæiske lande. Europol advarer om, at falsk legetøj kan forgifte, skade og hæmme børns udvikling – samtidig med at det påfører EU’s økonomi store tab. En ny rapport viser, at kriminelle netværk fortsat er aktive inden for forfalskning, hvilket både udgør en sundhedsrisiko for forbrugerne og medfører betydelige økonomiske konsekvenser.
Kilde: Børsen, mandag (02.12.2025)

 

Kinas eksportkontrol skaber uro: En tredjedel af EU-virksomheder overvejer at flytte produktion

Berlingske skriver, at Kinas strammere kontrol med eksport af sjældne jordarter har skabt stor usikkerhed blandt europæiske virksomheder. Ifølge en undersøgelse fra EU’s Handelskammer i Kina overvejer hver tredje medlemsvirksomhed at flytte produktionen væk fra landet. Handelskammerets formand, Jens Eskelund, udtaler, at de nye eksportrestriktioner har forstærket den usikkerhed, som europæiske virksomheder oplever. Samtidig rapporterer 40 procent af virksomhederne om forsinkelser i eksportlicenser fra Kinas handelsministerium.
Kilde: Berlingske, mandag (02.12.2025)

 

EU beslutter at udfase russisk gas senest i 2027

Ifølge Ritzau har EU indgået en historisk aftale om at udfase russisk gas inden 2027 – en beslutning, der blev forhandlet på plads under det danske EU-formandskab. Aftalen skal nu formelt godkendes af Ministerrådet og EU-Parlamentet. EU-kommissær Dan Jørgensen udtaler: “Vi sætter et endeligt punktum for vores farlige afhængighed af Rusland.” Med aftalen forpligtes medlemslandene til at udarbejde nationale udfasningsplaner, mens EU-Kommissionen får styrkede tilsynsbeføjelser. Der indføres dog en mulighed for midlertidig suspension i tilfælde af energiforsyningskriser.
Kilde: Berlingske, onsdag (03.12.2025)