Emballageafgift og producentansvar – EU’s vej mod en grønnere fremtid

I 2024 udfasede Coop plastikbakkerne til hakket oksekød og begyndt at pakke kødet i plastikposer. Det sparer 169 tons plastik om året og blev i Børsen tolket som rettidig omhu for ikke at skulle betale emballageafgift for plastikbakkerne. 

Europe Direct Odense har kigge på emballageafgiften som var et varmt emne i oktober måned, hvor afgiften blev indført. Emballageafgiften kommer på baggrund af et EU-direktiv, som bestemmer, at det fremover skal være virksomhederne selv, der har ansvaret for affaldshåndteringen af deres materiale. Hidtil har forbrugerne betalt for affaldshåndteringen via kommunerne. 

Hvad er emballageafgiften?

Emballageafgiften er en miljøafgift, som virksomheder betaler for den emballage, de anvender til deres produkter. Afgiften varierer afhængigt af emballagens materiale og miljøpåvirkning. Materialer som plast, der er svære at genanvende og har høj miljøbelastning, pålægges en højere afgift end fx pap eller glas.

Formålet med emballageafgiften er todelt:

1. At reducere mængden af emballageaffald ved at gøre det økonomisk mindre attraktivt at bruge engangsemballage og ikke-genanvendelige materialer.
2. At fremme brugen af bæredygtige emballageløsninger, som kan genbruges eller genanvendes.

Virksomheder skal løbende dokumentere, hvor meget emballage de bruger, hvilke materialer den består af, og om den er egnet til genanvendelse. Disse oplysninger indberettes til myndighederne og danner grundlag for beregning af afgiften.

Producentansvar – mere end bare betaling

I oktober 2025 trådte det udvidede producentansvar i kraft i Danmark og flere andre EU-lande. Hvor emballageafgiften handler om betaling for brugen af emballage, handler producentansvaret om miljøansvar for emballagens livscyklus – fra produktion til affaldshåndtering.

Det betyder, at virksomheder nu har ansvar for:

• Indsamling og sortering af den emballage, de sætter i omløb.
• Finansiering af genanvendelsessystemer, fx via tilslutning til kollektive ordninger.
• Design af emballage, så den er nem at genanvende og opfylder EU’s krav om genbrugelighed.

Denne ordning skal sikre, at producenter tænker i hele emballagens livscyklus og ikke blot i produktets salg. Det skaber incitamenter til at vælge emballageløsninger, der er mere miljøvenlige og lettere at håndtere i affaldssystemet.

Emballageafgiften som del af EU’s cirkulære økonomi

EU’s arbejde med cirkulær økonomi har som mål at skabe et system, hvor ressourcer udnyttes effektivt, og affald bliver til nye råmaterialer. Emballage spiller en central rolle i denne omstilling, da den udgør en stor del af både plastforbruget og affaldsmængden i EU.

I 2025 trådte den nye Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR) i kraft. Den indeholder ambitiøse mål:

• Al emballage skal være økonomisk genanvendelig inden 2030.
• Brugen af jomfruelige materialer skal reduceres.
• Genbrug af plast og andre materialer skal øges.
• Designkrav skal sikre, at emballage kan indgå i genanvendelsessystemer.

PPWR stiller også krav om tydelig mærkning, ensartede affaldsfraktioner og restriktioner på visse engangsprodukter. Emballageafgiften understøtter disse mål ved at gøre det økonomisk mindre attraktivt at bruge materialer, der ikke lever op til kravene.

Hvorfor er dette vigtigt for borgere og virksomheder?

For borgere betyder emballageafgiften og producentansvaret, at produkter i stigende grad vil være pakket i materialer, der belaster miljøet mindre. Det kan føre til ændringer i produktdesign, emballagestørrelser og genbrugsløsninger i dagligdagen.

For virksomheder betyder det, at de skal:

• Tilpasse deres emballagevalg til nye regler og afgifter.
• Indgå i kollektive ordninger for affaldshåndtering.
• Dokumentere og rapportere deres emballageforbrug mere detaljeret.

Godt eller skidt?

En del af de reaktioner, som emballageafgiften udløste i oktober, hvor den blev indført, handlede om stigende priser på dagligvarer. Det har også været en af industriens kritikpunkter; nemlig at afgiften ville betyde højere priser for forbrugerne fordi afgiften bliver skubbet videre til forbrugerne. Et andet væsentligt kritikpunkt er, at det udvidede producentansvar medfører en del administrativt arbejde for virksomhederne.

Fra et miljømæssigt perspektiv er det vigtigt at få gjort noget ved forbruget af emballage, da mængden af engangsemballage stadig stiger og det udgør et problem både med hensyn til udledning af CO2 i forbindelse med produktionen og også i forhold til de affaldsmængder, som det genererer. 

For EU synes sagen klar: Målet er en grønnere, mere cirkulær økonomi, hvor emballage ikke er affald, men en del af løsningen. Emballageafgiften og producentansvaret er ikke blot tekniske reguleringer – de er centrale værktøjer i EU’s strategi for bæredygtighed og cirkulær økonomi. De skal sikre, at virksomheder tager ansvar for deres emballage, og at ressourcer udnyttes bedre. For borgere betyder det mere miljøvenlige produkter og en fremtid, hvor affald bliver til ressourcer.

Kilder 

EU-Kommissionen. (2022, 30. november). Spørgsmål og svar om forordningen om emballage og emballageaffald. EU-Kommissionen. Lokaliseret den 4. november 2025 på https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_22_7157

Kruse, P. T.. (2024, 26. august). 40.000 virksom­he­ders milliar­dreg­ning for emballage kan stige med “mange procenter”. Børsen. Lokaliseret den 4. november 2025 på https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/erhvervslivet-frygter-endnu-storre-regning-for-emballage

Rackbeat. (2025, 17. oktober). Emballageafgift: Hvad er det, og hvad betyder den for din virksomhed?. Rackbeat. https://rackbeat.com/emballageafgift-hvad-er-det-og-hvad-betyder-den-for-din-virksomhed/