EU

EU-kommissionsformandens State of the Union 2025

Hvert år holder EU-kommissionsformanden en tale, kaldet State of the Union, som kan sammenlignes med statsministerens nytårstale. Talen er vigtig for her annoncerer kommissionsformanden nye initiativer og retninger for EU. Von der Leyens tale i år var ingen undtagelse. Europe Direct Odense har kigget på talen og hvilke initiativer, der blev annonceret.

Af Thomas L.

Den 10. september 2025 løb den 16. Udgave af EU-kommissionens formandstale af stablen, da Ursula Von der Leyen indtrådte talerstolen med en dyster og alvorlig mine. Forud for talen var netop landet nyheden om, at Rusland havde krænket polsk luftrum med droner. Bagtæppet for talen var udover dagens nyhed præget af dystre tider: krigen i Ukraine, krigen i Gaza, svækkelse af konkurrenceevne, sociale og politiske uroligheder, misinformation, uenigheder internt i EU, teknologi, AI og klimaet, bare for at brainstorme lidt. 

Dertil er også det politiske system i EU i konflikt, hvor særligt Slovakiet og Ungarn stikker ud i Ukraine-spørgsmålet, men også i parlamentets grupper er der udtalt konflikt. Flere gange under den 1,5 time lange tale, blev Ursula Von der Leyen afbrudt af protester og tilråb fra både højre og venstrefløjen. Særligt et parlamentsmedlem fra Alternative Für Deutschland, Christine Andersen, protesterede gentagne gange højlydt, hvilket resulterede i en sidste advarsel og trussel om at blive smidt ud af salen fra formanden for Europa-parlamentet Roberta Metsola.  

Von der Leyen indledte også talen med anslaget: “Europa er i kamp”. Herefter adresserede Von der Leyen 4 arenaer hvor kampen(-e) foregår.  

  1. Forsvar og sikkerhed (LINK) 
  2. Konkurrenceevne og grøn omstilling (LINK) 
  3. Social retfærdighed (LINK) 
  4. Demokrati (LINK) 

De fire hovedtemaer har vi behandlet i fire særskilte artikler, som I kan læse ved at trykke på de tilføjede links oven over.  

Derfor vil jeg her fokusere på de mere aktuelle ømtålelige emner som også blev berørt, men ikke sådan rigtigt kan kategoriseres.  

Den synlige elefant i rummet 

Hvis Ursula Von der Leyen havde haft det mindste håb om, at hun kunne styre udenom et af de mest kontroversielle og konfliktskabende aktuelle debatemner, nemlig Israel-Palæstinakonflikten, kunne det håb hurtigt begraves, med det visuelle syn af en stor del af parlamentet, der symbolsk viftede med de røde t-shirts foran Van der Leyen. De røde T-shirts markerede solidaritet med befolkningen i Gaza, skulle nogen være i tvivl.  

Ursula Von der Leyen forsøgte at finde en hårfin balance, hvor hun både anerkendte Israels ret til forsvar overfor terrorangreb, og mindede om at gidslerne i nu over 700 dage har lidt i Hamas fangeskab, og Hamas, som var terrorister, havde ifølge hende ingen fremtid.  

Men Israel stod også for skud. Først med en hård kritik af de mest ekstremistiske ministre i den israelske regering og de seneste bosættelsesplaner. Dernæst en række tiltag der skal lægge pres på Netanyahu og hans regering. Først og fremmest ville kommissionen stoppe den finansielle støtte til Israel, med undtagelse af civilsamfund og institutioner der arbejder med holocaust.  

Dernæst fremlagde hun et forslag til vedtagelse i EU-rådet, der indeholdt sanktioner mod bestemte ministre og bosættere, samt en delvis suspension af handelsaftalen med Israel. Disse forslag kræver dog et flertal, og det kan blive vanskeligt at mønstre med f.eks. Tyskland som skeptisk og Spanien som tilhænger.  

Den anden elefant i rummet 

Von der Leyen kunne selvfølgelig ikke undgå at komme ind på et af tidens varmeste kartofler: Handelsaftalen med Trumps USA.  

Ursula Von der Leyen gjorde det klart, at hun ikke var enig i den hårde kritik af aftalen. Hun understregede, at EU’s handelsforhold til USA var afgørende for millioner af europæiske arbejdspladser. Hun forklarede, at aftalen, som blev indgået hen over sommeren, sikrede markedsadgang og satte europæiske virksomheder i en fordelagtig position sammenlignet med konkurrenter, når man tager højde for undtagelserne, som EU har forhandlet sig frem til, og de ekstra toldsatser, som andre lande bliver pålagt, så er EU's aftale samlet set bedre. Hun fastholdt, at Europa altid fastsatte sine egne regler og standarder – både miljømæssigt og digitalt. 

Hun fremhævede at aftalen skabte stabilitet i en usikker verden, hvor en handelskrig med USA ville have haft alvorlige konsekvenser. Hun pegede på den geopolitiske udvikling, især samarbejdet mellem Kina, Rusland og Nordkorea, som en påmindelse om Europas behov for uafhængighed. 

Vi har på Europe Direct Odense fulgt aftalen gennem længere tid, og vi skal nok få den afdækket, udfordringen er dog, at der stadig er så mange løse ender, at det er svært at blive klog på dens reelle indhold. Men det kunne jo selvfølgelig også være en historie værd.