EU

State of the Union 2025 del 4: Demokrati

Dette er del 4 af 4 artikler, der tematisk gennemgår Ursula Von der Leyens “State of the union” tale, afholdt den 10. september 2025 i Strasbourg. Denne del af artikelserien berører spørgsmålet om demokrati i EU-landene og internt i EU.

Af Thomas L.

I sin tale understregede Ursula von der Leyen, at Europas frihed bygger på demokrati og retsstatsprincipper. Hun fremhævede, at disse værdier beskytter borgernes grundlæggende rettigheder – såsom retten til at ytre sig, stemme, tro, elske og bevæge sig frit.  

Von der Leyen forklarede, at EU har styrket sine mekanismer til at overvåge og håndhæve retsstatsprincipperne. Hun pegede på en ny årlig retsstatscyklus, som skal sikre tidlig opdagelse af problemer og fælles løsninger gennem dialog.  

Initiativ: Styrket kobling mellem EU-midler og retsstat - Udmelding om, at fremtidige EU-budgetter vil indeholde endnu skarpere krav om respekt for retsstatsprincipper som betingelse for at modtage støtte. 

MISINFORMATION - I sin tale advarede Ursula von der Leyen om, at misinformation og informationsmanipulation udgør en alvorlig trussel mod demokratiet i Europa. Hun pegede på, at denne udvikling ikke blot underminerer tilliden til fakta og sandhed, men også svækker borgernes tillid til selve demokratiet. Misinformation splitter samfund og skaber grobund for mistillid og polarisering mener Von der Leyen. Hun understregede, at demokratiet ikke kan fungere uden informerede borgere, og at EU derfor må styrke sin evne til at overvåge og imødegå digitale trusler. 

Initiativer: Som svar på denne udfordring annoncerede hun oprettelsen af et European Democracy Shield og et European Centre for Democratic Resilience, der skal samle ekspertise og kapacitet på tværs af medlemslande for at beskytte demokratiet mod manipulation og falsk information. 

Uafhængige medier og pressefrihed - Ifølge Von der Leyen er frie uafhængige medier afgørende for et stærkt demokrati. Men medierne er under pres, og især i yder og landdistrikter kan der være såkaldt “nyhedsørkener”, altså områder helt uden mediedækning, hvilket gjorde disse områder særligt sårbare for misinformation.  

Initiativ: Som svar på denne udfordring annoncerede hun lanceringen af et nyt Media Resilience Programme, der skal styrke uafhængig journalistik og mediekompetence i Europa. Programmet skal både støtte lokale og uafhængige medier økonomisk og fremme investeringer i mediesektoren – herunder via privat kapital. Derudover varslede hun en betydelig forøgelse af EU’s mediefinansiering i det kommende budget. 

Von der Leyen gjorde det klart, at EU vil tage aktivt ansvar for at sikre, at Europas presse forbliver fri, uafhængig og modstandsdygtig over for politisk og økonomisk pres. 

Sociale medier og børn - I sin tale udtrykte Ursula von der Leyen stor bekymring over de risici, børn udsættes for på sociale medier. Som mor og bedstemor talte hun direkte til den uro, mange forældre føler, når deres børn får adgang til digitale platforme. Hun beskrev, hvordan børn med blot et enkelt scroll kan blive konfronteret med online mobning, voksenindhold, opfordringer til selvskade og algoritmer, der udnytter deres sårbarhed med det formål at skabe afhængighed. 

Von der Leyen understregede, at forældre ofte føler sig magtesløse over for den massive indflydelse, som tech-giganterne har i hjemmet. Hun fremhævede, at det bør være forældre – ikke algoritmer – der opdrager børn, og at samfundet har et ansvar for at beskytte dem. 

Initiativer: Som svar på denne udfordring foreslog hun, at Europa bør overveje aldersbegrænsninger for sociale medier, på samme måde som man tidligere har reguleret adgang til alkohol, tobak og voksenindhold. Hun henviste til Australien, som er i gang med at indføre sådanne begrænsninger, og meddelte, at hun vil nedsætte et ekspertpanel, der inden årets udgang skal rådgive om den bedste tilgang for Europa. 

Demokrati i EU-systemet – Som en afrunding på dette emne, var der også nyt i forhold til EUs interne beslutningsprocesser. Her ønsker Von der Leyen at gøre EU mere handlekraftigt. Hun foreslår at afskaffe enstemmighed i visse beslutninger – især udenrigspolitik – og i stedet bruge kvalificeret flertal. Hun ønsker tættere samarbejde med Europa-Parlamentet og støtter dets ret til at tage lovgivningsinitiativer. Målet er et stærkere, hurtigere og mere samlet EU, der kan levere resultater for borgerne. Udmeldinger der helt sikkert vil skabe debat. 

Du kan finde links til de andre artikler i serien samt en kort præsentation af talen ved at gå til præsentationsartiklen.