
- Dato
- Tid
- 17:30 - 19:30
- Pris
-
Standard: GratisVegetar: GratisVeganer: Gratis
- Sted
- Lokale 1.1
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Netop nu er Danmark i formandssædet i Rådet for den Europæiske Union samtidig med at forhandlingerne om EU’s næste budget, som skal dække perioden 2028-2034, er gået i gang. EU-kommissionen har udsendt sit udspil og så går både ministerrådet og EU-Parlamentet i gang med at behandle forslaget.
Der bliver helt sikkert noget at tale om idet udspillet fra EU-Kommissionen både indeholder store ændringer i fordelingen af midlerne til f.eks. samhørighedsprojekter og landbrugsstøtte, en udvidelse af hele budgettet og nye direkte indtægter til EU. Alle tre dele skaber splid imellem medlemslandene og EU-parlamentarikerne og illustrerer hvordan budgettet ikke kun handler om penge men også prioriteter og politiske holdninger.
For at gøre os klogere på processen omkring det nye budget og de politiske slagsmål har Europe Direct Odense inviteret Jan Høst Schmidt, som er seniorrådgiver ved Tænketanken Europa og beskæftiger sig med det indre marked og økonomiske politiske spørgsmål. Han har bl.a. arbejdet for EU-Kommissionen som repræsentant i Danmark og som direktør med ansvar for økonomiske reformer og økonomisk vurdering af Kommissionens forslag.
I løbet af arrangementet vil Jan Høst Schmidt holde to oplæg og der vil være mulighed for at stille spørgsmål og indgå i dialog. Undervejs vil Europe Direct Odense servere noget mad for deltagerne.
Tid: Torsdag d. 20. november , kl. 17.30-19.30
Sted: Lokale 1.1, Odense Hovedbibliotek