Omnibuspakken: EU’s nye initiativ for enklere bæredygtighedsregler
EU's konkurrenceevne skal forbedres og en af metoderne er at mindske bureaukratiet. Hvordan det skal opnås har EU-kommissionen givet svar på i sine Omnibuspakker.
Af Thomas L.
Hvad er Omnibuspakken?
Omnibuspakken er et forslag fra EU-Kommissionen, der blev præsenteret den 26. februar 2025. Formålet er at forenkle og reducere de administrative byrder for europæiske virksomheder – særligt inden for bæredygtighedsområdet. Pakken er en del af EU’s bredere strategi for at styrke konkurrenceevnen, kaldet Konkurrenceevnekompasset, som blev lanceret i starten af 2025.
Hvad dækker Omnibuspakken?
Omnibuspakken foreslår ændringer i fire centrale EU-regler om bæredygtighed:
- CSRD – Corporate Sustainability Reporting Directive
Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering, som stiller krav til, hvordan virksomheder rapporterer om deres bæredygtighedsindsats. - CSDDD – Corporate Sustainability Due Diligence Directive
Direktivet om virksomheders ansvar for at sikre bæredygtighed i deres værdikæder, herunder menneskerettigheder og miljø. - CBAM – Carbon Border Adjustment Mechanism
En mekanisme, der pålægger importører af emissionsintensive varer at betale en CO₂-afgift, svarende til EU’s egne klimakrav. - Taksonomiforordningen
En klassificering af, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige.
Hvad er formålet?
Initiativerne i Omnibuspakken skal gøre reglerne på bæredygtighedsområdet bæredygtighedsområdet enklere og mindre byrdefulde. EU-Kommissionen ønsker at sikre, at virksomheder ikke bliver overvældet af komplekse og omfattende rapporteringskrav, men i stedet kan fokusere på deres kerneaktiviteter og samtidig bidrage til den grønne omstilling.
Som nævnt tidligere er Omnibuspakken er en del af EU’s konkurrenceevnekompas og knytter sig til den del, som handler om forenkling og regulering. Håbet er, at forenkling og deregulering kan være med til at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Hvilke ændringer foreslås?
EU-Kommissionens forslag i Omnibuspakken indebærer flere centrale ændringer, som nu skal forhandles i EU. En af de væsentligste ændringer handler om, hvilke virksomheder der fremover skal være omfattet af reglerne. For direktivet om bæredygtighedsrapportering (CSRD) foreslås det, at kun store virksomheder med over 1.000 ansatte og enten en omsætning på over 50 millioner euro eller en balancesum på over 25 millioner euro skal være omfattet. Det betyder, at mange virksomheder – herunder børsnoterede små og mellemstore virksomheder – ikke længere vil være forpligtet til at rapportere efter CSRD. Tilsvarende foreslås det, at Taksonomiforordningen kun skal gælde for virksomheder, der også er omfattet af direktivet om due diligence (CSDDD), hvilket vil sige virksomheder med over 1.000 ansatte og en årlig omsætning på over 450 millioner euro.
Derudover lægger Kommissionen op til at udskyde flere af de kommende krav. For CSRD betyder det, at store virksomheder, som ikke allerede rapporterer for regnskabsåret 2024, først vil være forpligtet til at rapportere fra 2027. Børsnoterede SMV’er vil tidligst blive omfattet i 2028. For CSDDD foreslås det, at de største virksomheder – dem med over 5.000 ansatte og en omsætning på over 1,5 milliarder euro – først bliver omfattet i 2028 i stedet for 2027.
Kommissionen foreslår også at forenkle de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS) ved at reducere antallet af datapunkter og afskaffe de planlagte sektorstandarder. Det skal gøre det lettere for virksomheder at leve op til kravene og sikre bedre sammenhæng med anden lovgivning. Endelig foreslås det, at rapporteringskravene i Taksonomiforordningen gøres mere enkle, blandt andet ved at forenkle de skemaer, virksomhederne skal bruge.
Hvilke reaktioner har omnibuspakken fået?
Erhvervslivet og politikere fra højrefløjen hilser initiativerne velkomne og glæder sig over, at der nu bliver færre dokumentationskrav for virksomhederne. Især på venstrefløjen og hos miljøorganisationer bliver initiativerne kritiseret fordi man er bange for at det undergraver både klimamålsætninger, bæredygtighedsdagsordenen og menneskerettighedsinitiativer.