AI-ræset er begyndt, har EU en chance?

I begyndelsen af august trådte nye regler for brugen af AI i kraft i EU. De stammer fra den AI-forordning, som EU vedtog sidste år.

Reglerne træder i kraft samtidig med, at EU netop har indgået en omdiskuteret handelsaftale med Trump-administrationen i USA. Samtidig har NATO-landene – det vil sige USA og de europæiske lande – landet en aftale om finansieringen af fremtidens fælles forsvar. Alle disse tråde er spundet sammen i en kompleks kamp om fremtiden, hvor netop AI spiller en afgørende rolle. USA har et forspring, som EU nu skal forsøge at indhente – noget der kan vise sig at blive vanskeligt, og som nogle måske vil mene er umuligt.

Det hele er allerede mere røget end speget, så lad os begynde med det helt basale: Hvad går de nye regler egentlig ud på?

De nye regler handler grundlæggende om ophavsret. Hidtil har det været meget uklart, hvilket materiale de forskellige AI-modeller er blevet trænet på. Med de nye regler stilles der blandt andet krav om, at tech-virksomheder leverer oversigter over det indhold, deres sprogmodeller trænes på, samt at de overholder EU’s ophavsretslovgivning.

Modtagelsen af de nye regler er blandet hos dansk erhvervsliv

Fagchef for digitalisering i Dansk Erhverv, Frederikke Rosendal Saaby, uddeler både kritik og ros til de nye regler i Avisen Danmark den 17. juli i år. Rosen går på, at reglerne sådan set giver god mening, idet mange virksomheder får krænket deres ophavsret, når AI-modeller trænes. Kritikken går derimod på, at reglerne er svære at administrere og gennemskue, og at værktøjerne til at håndtere dem endnu ikke er færdigudviklede.

Tech-giganterne kæmper imod

Det næste spørgsmål er, om EU overhovedet har styrken og modet til at fastholde kravene til udviklerne af AI – virksomheder som Google, Meta, OpenAI, Microsoft m.fl.

Den 4. august kunne Berlingske berette, at Google nu har skrevet under på et dokument, der forpligter tech-giganten til at følge et frivilligt adfærdskodeks, som ligger inden for rammerne af den lovgivning, der gradvist vil blive rullet ud. Microsoft har tidligere skrevet under, OpenAI har tilkendegivet sin støtte, og den store europæiske AI-udvikler Mistral er også med.

Til gengæld nægter Meta fortsat at skrive under og fremfører tre hovedargumenter: For det første handler det om juridisk usikkerhed og potentielle konsekvenser ved tilslutning. For det andet mener Meta, at kodekset overskrider lovens indhold. Og for det tredje frygter virksomheden, at en fuld implementering vil skade det europæiske tech-marked.

Meta finder opbakning hos Trump-administrationen, som har tordnet mod både forordningen og kodekset. Her opfattes initiativerne som et angreb på amerikanske tech-virksomheder.

Det amerikanske verdensherredømme

Trump-administrationen har helt andre planer på AI-fronten – et område, der satses stort på. Den 23. juli offentliggjorde administrationen en handleplan med titlen “Winning the Race: AMERICA’S AI ACTION PLAN”, hvor målet er at vinde AI-kapløbet og gøre amerikanske tech-virksomheder førende på verdensplan.

Planen bygger på tre overordnede søjler:

1. Acceleration af AI-innovation
   Gennem deregulering og afbureaukratisering skal AI implementeres bredt i flere sektorer – med udgangspunkt i “amerikanske værdier”. I Trump-administrationens univers betyder det, at sprogmodeller ikke må fremme ideologiske dagsordener. Emner som diversitet, lighed, inklusion og klimaforandringer må derfor ikke prioriteres i AI-modellernes output.

2. Opbygning af amerikansk AI-infrastruktur
   Dette omfatter investeringer i datacentre, øget produktion af halvledere og mikrochips i USA, samt udbygning af el-nettet. Alt sammen skal ske via deregulering og lempelse af miljøgodkendelser.

3. Internationalt lederskab i AI, diplomati og sikkerhed
   USA vil eksportere sine AI-løsninger til allierede og sætte globale standarder for ansvarlig og sikker AI. Det inkluderer bekæmpelse af misinformation og cybertrusler – og modarbejdelse af autoritære AI-modeller for at fremme demokratiet.

Disse mål skal opnås ved hjælp af 90 handlingspunkter beskrevet i planen, hvis fulde længde kan læses her: America’s AI Action Plan

Analysen fra Washington er klar: AI er fremtidens teknologi, og dominans på dette område er afgørende for økonomisk og geopolitisk lederskab. USA ser især Kina som sin største konkurrent, og kampen om AI-markedet skal vindes, hvis USA vil bevare sin position som verdens førende supermagt.

Eller som den amerikanske udenrigsminister Marco Rubio udtrykker det i præsentationen af rapporten:
“At vinde AI-kapløbet er ikke til forhandling. Amerika skal fortsat være den dominerende kraft inden for kunstig intelligens for at fremme velstand og beskytte vores økonomiske og nationale sikkerhed.”

Dystopisk science-fiction

Den amerikanske AI-plan bliver mødt med skepsis og frygt – blandt andet fra lederen af det nyoprettede danske nationale forskningscenter i kunstig intelligens (CAISA), Rebecca Adler-Nissen. I Politiken den 3. august kalder hun planen for dystopisk science-fiction og sammenligner den med romaner, hvor en lille elite hersker gennem teknologi, og hvor sandheden defineres af denne elite – uden demokratisk kontrol.

Det, hun særligt advarer imod, er kombinationen af, at USA vil eksportere sine AI-løsninger og samtidig kræver, at disse lever op til “amerikanske værdier”. Fra amerikansk side fremstilles det som et forsøg på at undgå ideologisk påvirkning og fremme objektive fakta. Men Adler-Nissen påpeger, at “objektiv sandhed” er en uklar størrelse, når præsident Trump benægter klimaforandringer, ikke anerkender sit valgnederlag til Joe Biden i 2020, og er modstander af mangfoldighed, lighed og inklusion. Med den tilgang, mener hun, er forskellen mellem USA og Kina ikke stor.

Samtidig strider Trump-administrationens definition af “amerikanske værdier” direkte imod EU’s værdigrundlag, hvor anti-diskrimination og beskyttelse af sårbare grupper er skrevet ind i AI-forordningen.

Modstanden mod amerikansk dominans vil uden tvivl opstå i Europa, vurderer Adler-Nissen – men hun tvivler på, hvor effektiv den vil blive. Hun peger på, at EU-kommissionen indtil videre kun har udstedt bøder, når amerikanske AI-virksomheder har overtrådt EU-lovgivningen, og endnu ikke har udelukket nogen. Lysten til at gå hårdere til værks er ifølge hende begrænset i en tid, hvor en ny handelsaftale netop er indgået i skyggen af Ukraine-krigen. Aftalen indeholder blandt andet en forpligtelse til at lempe barriererne for tech-virksomheder – et punkt, der ifølge Berlingske den 19. august 2025, allerede er genstand for strid.

Som en del af samme aftale har EU desuden forpligtet sig til at købe amerikansk teknologi.

Adler-Nissen vurderer, at der også vil opstå et indre pres fra europæiske virksomheder, som vil få sværere ved at følge med udviklingen, hvis de underlægges skrappere krav end deres amerikanske og asiatiske konkurrenter. Presset kan også komme i form af virksomhedsflugt.

Med disse argumenter i hånden vurderer Rebecca Adler-Nissen, at AI-forordningen vil blive revideret – måske allerede under det danske EU-formandskab i anden halvdel af 2025.

En gylden chance for Europa

Selvom de mørke skyer synes at tegne sig klart på himlen, er det ikke alle, der ser så pessimistisk på fremtiden. Den 4. august stempler Anders Kofoed-Petersen ind i debatten i Politiken, hvor han – i skarp kontrast til Rebecca Adler-Nissen – ser gyldne muligheder for EU.

Med roller som iværksætter i en AI-baseret virksomhed, forsker i AI i Norge og Danmarks repræsentant i den rådgivende europæiske ekspertkomité, har han rigeligt med stjerner på skuldrene.

Hvis Europa spiller sine kort rigtigt, kan det ende “lige i smørhullet”, som han udtaler til Politiken. Hans argument er, at Trumps plan er snæversynet og ensidig, og at dereguleringen vil føre til manglende kontrol og krav – hvilket vil forringe kvaliteten af AI-produkterne. Ifølge Kofoed-Petersen er netop kontrol og krav med til at styrke AI-løsningernes kvalitet, fordi de skærper virksomhedernes produktudvikling.

Derudover vurderer han, at de amerikanske værdier, som Trump kræver indbygget i AI-modellerne, vil få store dele af verdensmarkedet til at vende tommelfingeren ned. På den anden side har Kina den svaghed, at mange frygter den uklare kobling mellem statsmagten og tech-virksomhederne.

Kofoed-Petersen vurderer dog, at Kina står stærkere end USA, fordi kineserne er dygtige til at udvikle kontrollerede AI-koncepter, som ikke skejer ud – i modsætning til flere amerikanske sprogmodeller. De kinesiske løsninger kan tilpasses forskellige værdisæt verden over, hvilket gør dem mere fleksible end de amerikanske.

I sidste ende mener Kofoed-Petersen dog, at Europa står stærkest. Det kræver dog, at EU formår at holde på de innovative virksomheder. Ifølge ham er det netop tabet af dem til USA, der har drevet den amerikanske innovation:

“Vi har masser af innovation i Europa. Vi er bedre uddannet end de fleste. Vi har en ganske høj levestandard. Penge har vi nok af. Vi er digitaliseret over gennemsnittet. Alt er lagt til rette,” udtaler han til Politiken.

Som Rebecca Adler-Nissen også bemærkede i sit interview: Det bliver “vanvittigt spændende” at følge udviklingen den kommende tid.