Er Kina en større handelsudfordring end Trump?
Kina har for længst bevæget sig væk fra rollen som verdens lavprisfabrik og er i dag en teknologisk stormagt med global rækkevidde. I en tid præget af geopolitiske spændinger og økonomisk usikkerhed bør EU rette blikket mod øst, hvor Kina udgør en strategisk og handelsmæssig udfordring af stigende betydning.
Af Thomas L.
Luk øjnene og tænk på Kinesisk fremstilling og handelsvarer et øjeblik.....hvad ser du? Er du en af dem der stadig forestiller sig varme fabrikshaller, hvor fattige kinesere sidder skulder om skulder 14 timer hver dag og laver billige dimser og dutter, alskens apparater, legetøj og kopi-produkter? Eller hvad med de berygtede sweatshops?
Glem det!
Tiden hvor Kina primært var kendt for billige kopivarer og masseproduktion forlængst forbi. Idag er Kina et højteknologisk land. Som eksempel har de flere universiteter i den absolutte verdenselite, særligt når det gælder teknologi, herunder AI, elbiler og flyvende taxaer. Skulle du ikke være helt overbevist, så læs interviewet med DRs Asien-korrespondent, Christina Boutrup.
Truslen fra øst
I en tid hvor EU både står over for truslen fra Rusland og et mere uforudsigeligt USA under Trump, er Kina en trussel, der let kan blive overset - men som i handelsmæssig sammenhæng kan vise sig at være den mest alvorlige. Det var den klare konklusion på EU-konferencen 18. juni i København, forud for Danmarks overtagelse af EU-formandskabet 1. juli.
Her holdt Asien-ekspert Janka Oertel, fra tænketanken ECFR, oplæg med det markante budskab: “Kina er en større trussel end Trump”.
Hun påpegede, at Kina ikke blot er teknologisk veludviklet, men også kontrollerer adgangen til en række vitale mineraler som benyttes i moderne teknologi. Den position udnytter Kina strategisk- og det har tidligere brugt eksportbegrænsninger som pressionsmiddel, senest overfor Trump-administrationen i forbindelse med den verserende handelskrig.
Samtidigt lød analysen, at forestillingen om at indgå en fair handelsaftale mellem EU og Kina er en illusion. Kina har ingen interesse i at give europæiske virksomheder lige og frie vilkår på det kinesiske marked. I stedet satser Kina målrettet på at udkonkurrere europæisk fremstillingsvirksomhed – en sektor, der berører omkring 30-35 mio. Jobs i EU.
Kina vil, understregede Janka Oertel, udnytte enhver svaghed hos EU som de kan finde, og det lægger massivt pres på Unionen.
Margrethe Vestager deltog også på konferencen, og fremhævede især afhængighed af kinesiske mineraler som den mest presserende trussel, der kræver handling.
Det er ikke for sent
Dog lød der også mere optimistiske toner fra Janka Oertel. Hun pegede på, at netop nu er et gunstigt tidspunkt for EU til at påvirke Kina. Den kinesiske økonomi er under pres: den indenlandske efterspørgsel er svag, ejendomssektoren er i krise, eksporten faldet markant under told-krigen med Trump-administrationen, og forbrugerne rammes af lav løntilvækst og deflation, som der kan læses mere om HER.
EUs samlede økonomi og marked er fortsat øverst i fødekæden, med en konkurrencedygtig fremstillingsindustri og høj innovationskraft. Kina har derfor lige så meget brug for EU, som EU har for Kina.
Janka Oertel sluttede sit oplæg med en række centrale spørgsmål: Er EU klar til at presse kina? Klar til at lukke markedet for kinesiske varer, hvis det skulle blive nødvendigt? Var vi klar til at insistere på databeskyttelse af EU-borgerne?
Hun understregede, at det er afgørende, at EU står samlet overfor det pres medlemslandene udsættes for.
Også den danske Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kommenterede på den kinesiske udfordring og henviste til Draghi-rapporten, som fremhæver behovet for massive investeringer i europæisk infrastruktur og teknologi for at styrke konkurrenceevnen. Løkke understregede nødvendigheden af at gennemføre investeringerne - for ellers risikerer EU at blive overhalet af Kina. Men det er endnu ikke sket
