Er Skandinavien en sikkerhedspolitisk nøglespiller i EU?
Med sin placering på kanten af Arktis, med grænse mod Rusland og en stærk økonomisk position så har de skandinaviske lande en mulighed for at spille en sikkerhedspolitisk rolle i EU. På konferencen "The Danish Presidency in Stormy Weather" blev dette italesat og Europe Direct Odense har sammenfattet pointerne herfra.
Af Thomas L.
Skandinavien forbindes ofte med hygge, sauna, fjelde og mumitrolde - et trygt og godt sted at være, med høj lighed og stærke velfærdsinstitutioner.
Det er jo ganske fint, men næppe noget der vejer tungt på slagmarken eller i forhandlingslokalet når stormagterne spiller med musklerne. Så hvor stærkt står EU med et dansk formandskab, når vanskelige konflikter som krigen i Ukraine skal håndteres?
Måske stærkere, end vi umiddelbart skal tro. Således lød det i hvert fald fra flere kanter, da konferencen “The Danish EU Presidency in Stormy Weather” blev afholdt den 18.juni 2025, med deltagelse af blandt andet udenrigsministrene fra Danmark og Finland, samt den ukrainske viceudenrigsminister Mariana Betsa.
Norden som forbillede
Dagens suverænt størst bifald kom, da Mariana Betsa var færdig med sit oplæg fra en live-transmission.
Hun havde store roser til det danske lederskab og nævnte Danmarks rolle i FN’s sikkerhedsråd og Arktisk råd.
Hendes budskab var klart: Europas fremtid hænger tæt sammen med Ukraines skæbne. Falder Ukraine, får Rusland succes med at skrue tiden tilbage til en verden, hvor stormagterne bestemmer gennem militær overlegenhed.
Derfor havde hun fem ønsker:
- Øget våbenstøtte til Ukraine
- Skærpede sanktioner mod Rusland
- Sikkerhedsgarantier til Ukraine
- At Rusland bliver holdt ansvarlige
- Støtte til genopretning og genopbygning af Ukraine
Mariana Betsa fremhævede den danske model, hvor Danmark har støttet den ukrainske militærindustri, først med tilskud til udvikling og oprettelse af kapacitet, og siden med opkøb af ukrainske våben. Dermed har Ukraine både kunne udvikle selvstændige våben, som f.eks. avancerede droner, og skaffe løbende finansiering gennem salg.
Den finske udenrigsminister Elina Valtonen argumenterede for, at de nordiske landes evne til at skabe samfund hvor individuel frihed, åbne markeder og økonomisk vækst forenes med social tillid, stærke institutioner og reguleringer, var en klar styrke for et formandskab i en turbulent tid.
Her kunne argumentet være, at netop disse særlige skandinaviske kulturelle træk, har været afgørende for at finde gode samarbejdsløsninger, som eksempelvis den “danske model” til at støtte Ukraine.
Skandinaviens strategiske position
Den finske udenrigsminister Elina Valtonen indledte sit oplæg med at fremhæve Skandinaviens særlige strategiske position. Mod nord ligger Arktis, mod vest det transatlantiske samarbejde, mod syd det europæiske samarbejde, og endeligt mod øst NATO og EU’s længste grænse mod Rusland på 1344 km (den finsk-russiske grænse).
Her pointerede hun Skandinaviens samlede placering som verdens 12. største økonomi, for at understrege, regionen slet ikke er så ubetydelig en spiller, som mange måske tror. En pointe den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen gentog.
Enigheden var også klar på et andet punkt: det transatlantiske samarbejde. Hvor de store nationer i EU i højere grad vil stå i egen ret, er de mindre nationer i højere grad fokuseret på partnerskaber. Her er de nordiske lande opsat på at bevare forholdet til USA, trods diverse udmeldinger fra Donald Trump.
Lars Løkke Rasmussen fremhævede også den danske vilje til at handle og samle Europa. Her henviste han til befolkningsundersøgelser som viste, at både i Danmark men også bredt i Europa er det et ønske om, at EU påtager sig en større sikkerhedspolitisk rolle. Her gjorde han sig til fortaler for, at oprustningen sker i synergi med udvikling af konkurrenceevne, samt den grønne omstilling.
Lederskab er altafgørende
Noget der gik igen på konferencen var behovet for lederskab.
Det grundlæggende problem, sagde Jeromin Zettelmeyer lederen af tænketanken Bruegel, er EU’s manglende evne til at lede forandringer. Hvis man som kommission ønsker forandringer på et marked, f.eks. tættere samarbejde på det finansielle marked eller en mere klimavenlig adfærd, er man nødt til at styre processen, for omkostningerne ved ikke at gøre noget er ganske enkelt for lave. Det er nemmere at afvente og lade andre betale forandringens pris.
Zettelmeyer var ikke begejstret for Ursula Van Der Leyens lederskab, og mente der manglede kompetencer. I samme åndedrag kiggede han ned på Margrethe Vestager, der sad på stolerækken foran ham og sagde at Margrethe Vestager burde være kommissionsformand.
Margrethe Vestager havde i sit oplæg også betonet lederskabets betydning, og henviste her til den optimistiske fortælling om Europas handlekraft, med Corona-vaccine, håndtering af gas-manglen og Ukraine som eksempler på at det er muligt.
At lede EU succesfuldt kræver stærke “drivers”- politikere og lande der kan samle og pege på en fælles retning frem. Så det afgørende for et vellykket dansk formandskab bliver, om den danske regering formår netop det. Præcist ligesom ved formandskabet i 2002, dengang Anders Fogh Rasmussen som dansk statsminister, stod forrest i østudvidelsen af EU med ordene: ”Ladies and Gentlemen, we have an agreement”.
