Gå til Seismo.dk (Adgang hjemmefra)

 

Seismo.dk skriver dagsaktuelle nyheder for unge mennesker, der gerne vil følge med i den verden vi lever i, men som oplever de ”voksne” medier som fjerne, indforståede og skrevet i et svært sprog.


Artiklerne er skrevet af journalister, og der er fokus på at formidle direkte til unge mennesker og bidrage til de unges demokratiske dannelse.
 

Nyhederne kombineres af interviews, og der er også baggrundsartikler, som går mere i dybden med interessante emner i samfundet.


Find mere end 1800 artikler indenfor emnerne:

 

  • Politik
  • Kultur
  • Videnskab
  • Identitet
  • Online
  • Økonomi
  • Baggrundsartikler (Explainer)

 

Seismo.dk er velegnet til undervisningsbrug for unge og voksne på f.eks. udskolingen, ungdomsuddannelser, FGU, VUC og på sprogskoler.


Alle artikler indlæses på lyd, så du kan lytte til dem.
 

Seismo opdateres dagligt inden kl. 7  om morgenen året rundt.

 

Events

Seismo udbyder løbende debat-events til unge. De foregår typisk i skoletiden og streames fra forskellige lokationer i landet. De lægger op til at skolen tilmelder en eller flere klasser og tager en aktiv rolle i den pågældende debat før under og efter arrangementet. Alle events har tilhørende artikler som tilbud til at arbejde med emnet. Events offentliggøres løbende.



Af: lksc

Udgivet: Søndag 3. januar 2021 • Opdateret: Tirsdag 20. september 2022