Foto: Hamid Aminrezai

Regler, takster og åbningstider

Odense Kommune fastsætter reglementet for benyttelse af Odense Bibliotekernes afdelinger.

Vi udleverer reglement og gældende takstoversigt til alle nye lånere. Du kan også altid bede om at få det udleveret. 

Reglementet på nettet er det til en hver tid gældende og erstatter altid tidligere udgaver. 


 

Reglement gældende fra den 13. december 2022

 

INDMELDELSE

Biblioteket kan benyttes af alle.

Det er gratis at benytte Odense Bibliotekerne.

Du kan melde dig ind personligt i en af bibliotekets afdelinger i den betjente åbningstid. Husk dit sundhedskort eller anden gyldig legitimation med cpr-nummer.

Er du over 18 år, kan du også oprette dig som låner via odensebib.dk ved hjælp af MitID.

 

LÅNERKORT

Dit sundhedskort er dit lånerkort, og kortet kan benyttes i alle Odense Bibliotekernes afdelinger.

Hvis du ønsker at få et almindeligt lånerkort i stedet, kan du få det mod et mindre gebyr. Lånerkortet er gratis for børn/unge under 18 år.

Er du under 18 år, skal du ved indmeldelse fremvise eget sundhedskort og aflevere en indmeldelsesblanket, der er udfyldt af dine forældre/værge.

Når forælder/værge underskriver indmeldelsesblanketten, accepterer vedkommende ansvaret for hjemlån, som børn og unge under 18 år foretager, og hæfter for evt. gebyrer og erstatninger.

Har du ikke fast bopæl i Danmark, eller har du ikke et sundhedskort, kan du få et almindeligt lånerkort ved at vise gyldig legitimation (pas, white card eller lignende).

Institutioner og virksomheder i Odense har mulighed for at få et institutionslånerkort. Her gælder særlige regler. Spørg på biblioteket.

Hvis du mister dit kort, skal du straks give biblioteket besked for at forhindre misbrug. Mistede eller ødelagte lånerkort kan erstattes mod et gebyr.

Hvis du skifter e-mailadresse eller tlf. nummer, skal du huske at give biblioteket besked. Du har også selv mulighed for at rette din e-mailadresse og tlf.nummer ved at logge dig ind på bibliotekets hjemmeside odensebib.dk med dit lånernummer/din pinkode og redigere din profil.

 

LÅN OG LÅNETID

Du kan frit låne bibliotekets materialer. Der er dog visse materialer, som kun kan bruges på stedet og enkelte kan kun bruges af borgere i Odense Kommune.

Lånetiden på de fleste materialer er 30 dage. Nogle materialer kan dog have en kortere eller længere lånetid.

Du kan se afleveringsfristerne på din udlånskvittering og under din personlige status på bibliotekets hjemmeside.

De fleste lån kan fornyes op til 5 gange, hvis materialet ikke er reserveret til andre.

Fjernlån fornyes med forbehold. Du modtager en besked, hvis det ikke kan fornyes hos långivende bibliotek.

Du kan selv forny dine lån via bibliotekets hjemmeside, i bibliotekets udlånsautomater og via telefon.

Hvis du afleverer eller fornyer dine lån efter afleveringsdato, skal du betale et gebyr.

 

Vær opmærksom på at dine lån kan udløse flere gebyrer, hvis:

Materialerne har forskellige afleveringsdatoer

Materialerne ikke afleveres samlet, selvom de er lånt på samme dato

Materialerne har samme afleveringsdato, men afleveres eller fornyes for sent på forskellige datoer

Hvis du vælger at aflevere biblioteksmaterialer via brevsprækken til et bibliotek, sker det på eget ansvar. Vær opmærksom på, at materialet først regnes som afleveret, når det er registreret i Odense Bibliotekernes system næstkommende åbningsdag for det pågældende bibliotek.

Dette kan have betydning for størrelsen af et eventuelt gebyr.

 

SMS OG E-MAIL-SERVICE

Som bruger af Odense Bibliotekerne kan du benytte dig af forskellige services via SMS og e-mail.

Hvis du er tilmeldt påmindelses-service modtager du en mail og/eller en SMS 3 dage før dine lånte materialer skal afleveres og når reserverede materialer er klar til afhentning. Denne service er gratis.

Tilmelding sker ikke automatisk. Du skal selv tilmelde dig via biblioteket eller via odensebib.dk/paamindelse

I tilfælde af manglende SMS eller tekniske problemer fritages hverken børn eller voksne for gebyr ved for sen aflevering af lånte materialer.

 

AFHENTNING AF MATERIALER

Når et bestilt/reserveret materiale er klar til afhentning, sender vi dig normalt besked via e-mail, SMS eller brev. SMS-service skal tilmeldes på biblioteket eller via Odensebib.dk. Se afsnittet ovenfor.

Meddelelser om afhentning af materialer er gratis.

 

ANSVAR OG ERSTATNING

Dit sundhedskort/lånerkortet er personligt, og du har ansvaret for al materiale, der er lånt på dit kort.

Odense Bibliotekerne hæfter ikke for evt. skader, som materialer kan forvolde på dit afspilningsudstyr.

Bortkomne eller beskadigede materialer skal erstattes efter dagspris eller vurderingspris.

I erstatningsprisen indregnes også pris til klargøring samt pris for eventuelle medfølgende bilag.

Odense Bibliotekerne kan kræve hele værket erstattet, hvis der er tale om flerbindsværker, som kun sælges samlet. Også selv om kun et af bindene er bortkommet/ødelagt.

Ved erstatning betaler du ikke ophavsretsafgift på DVD, Blu-ray, VHS og CD-rom.

Betalt erstatning refunderes ikke for genfundet materiale.

Hvis du har et mellemværende med biblioteket, kan du betale via Odense Kommunes betalingsløsning ”Betal din kommune”. Du finder en genvej hertil fra din mellemværendeoversigt på odensebib.dk eller Biblioteket app’en.

Se mere om betalinger på odensebib.dk/mellemværende

 

INDDRAGELSE AF LÅNERET

Ved misbrug og ved manglende betaling på 200 kr. og derover, kan Odense Bibliotekerne inddrage din låneret.

Tyveri af bibliotekets materialer anmeldes til politiet.

 

BRUG AF COMPUTERE PÅ BIBLIOTEKET

Der er gratis wi-fi i alle Odense Bibliotekernes afdelinger.

Biblioteket stiller computere til rådighed til brugerne i alle afdelinger.

Computerne giver fri adgang til søgning på internettet.

Computerne må ikke anvendes til søgning på sider med racistisk, stærkt voldeligt eller pornografisk indhold.

Henstillinger fra personalet skal altid følges

 

ORDENSREGLER OG LOVHJEMMEL

Biblioteket har et sæt ordensregler, der er gældende for benyttelse af biblioteket.

Ordensreglerne er opsat i alle afdelinger.

Odense Kommune fastsætter reglerne for benyttelse af biblioteksafdelinger under Odense Bibliotekerne. Regler og gældende takstoversigt udleveres ved alle indmeldelser samt efter anmodning fra låneren.

 

KOPI- OG PRINT

Du kan printe og kopiere på biblioteket.

Print eller kopi på biblioteket koster 2 kr. pr. side for sort/hvid, og 4 kr. pr. side for farve. Se mere på
https://www.odensebib.dk/side/kopi-og-print-paa-bibliotekerne

Du betaler for print/kopi digitalt – enten via dit betalingskort eller MobilePay. 

 


 

Bliv låner på Odense Bibliotekerne

Du kan oprette dig som låner ved Odense Bibliotekerne i en af bibliotekets afdelinger eller ved at oprette dig med dit MitID her på hjemmesiden (oprettelse med MitID gælder dog kun for voksne).


Se mere om, hvordan du bliver låner her.

 


 

Om billetkøb til bibliotekets arrangementer

Se retninglinjer ved køb af billetter.

 

 

 



Af: admin

Udgivet: Tirsdag 11. september 2012 • Opdateret: Onsdag 21. februar 2024