Arrangementer - for alle

Alle arrangementer i Odense Bibliotekerne er åbne for alle, og med Nysgerrig Fyn har du muligheden for at være på forkant med de arrangementer, du gerne vil deltage i.

Formålet med klubben er at gøre opmærksom på de talrige, forskellige og fantastiske arrangementer, der arrangeres af bibliotekerne i Odense og samtidig give mulighed for særlige medlemsfordele.

 

Som medlem af Nysgerrig Fyn får du:

  • et gratis og uforpligtende medlemskab af klubben
  • et medlemskort som fremvises til arrangementer med medlemsfordele
  • del i et fællesskab i klubben
  • rabat på blandt andet turen til BogForum, Krimimessen, kunstarrangementer, musikarrangementer m.m.
  • et månedligt nyhedsbrev med aktuelle arrangementer og gode tilbud fra vores samarbejdspartnere rundt om i Odense

 

Du kan blive medlem af Nysgerrig Fyn på to måder:

  1. Indtast din e-mail-adresse i boksen til højre. Godkend din tilmelding i den mail du modtager i din mail-postkasse. Få dit medlemskort udleveret på dit lokale bibliotek.
  2. Besøg dit lokale bibliotek og få personalet til at melde dig ind. Derefter får du dit medlemskort.

Ved tilmelding siger du samtidig ja til at modtage vores månedlige nyhedsbrev pr. e-mail med aktuelle arrangementer og andre gode tilbud.
Bemærk: Du kan stadig bruge dit gamle medlemskort til De Nysgerrige til Nysgerrig Fyn-arrangementer. 

 

Faste arrangementer som afvikles hvert år i Nysgerrig Fyn

  • Heldagstur til BogForum i Bella Center i København
  • Heldagstur til Krimimessen i Horsens
  • Koncerter på Musikbiblioteket

    Og så er der selvfølgelig plads til overraskelser hen af vejen...

 

Din genvej til fordelene

På vores hjemmeside kan du hurtigt få vist de arrangementer, hvor du kan opnå en kontant rabat eller andre medlemsfordele for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Her vælges blot Nysgerrig Fyn under menuen Tema/Klub. Klik her for at komme til oversigten over arrangementer.

 

Hvem står bag Nysgerrig Fyn?

Odense Bibliotekerne står bag Nysgerrig Fyn-klubben. Som medlem af Nysgerrig Fyn får du rabatter, medlemsfordele og modtager bibliotekets månedlige nyhedsbrev.

 



Af: admin

Udgivet: Onsdag 18. marts 2015 • Opdateret: Torsdag 30. november 2023