Det er helt gratis at booke en bibliotekar, og tilbuddet er åbent for alle, der har brug for hjælp til litteratur- og informationssøgning på et bestemt emne. Det eneste, der kræver er, at du udfylder formularen nederst på siden og sender den til os senest tre hverdage, før du har brug for hjælp.
 

Sådan booker du en bibliotekar


Du booker en bibliotekar ved at udfylde alle de obligatoriske felter i nedenstående formular. Her skal du blandt andet indtaste din kontaktinformation og skrive hvilken dato, der passer dig bedst. Herudover er det en stor fordel, hvis du beskriver dit emne så uddybende som muligt. På den måde får vi mulighed for at forberede os bedst muligt til aftalen. Efter vi har modtaget din formular, vender vi tilbage til dig for at lave den endelige aftale om tidspunkt. 


Hvad kan du få hjælp til?


Hvis du booker en aftale med en bibliotekar, kan du få hjælp til et emne efter eget valg i en halv time. 

Vi kan bl.a. hjælpe dig med: 

  • Konkrete forslag til relevant litteratur.
  • Litteratursøgning i vores lokale biblioteksbase på odensebib.dk og den nationale biblioteksbase på bibliotek.dk.   
  • Vejledning i Netbibliotekets digitale tjenester og databaser, som f.eks. eReolen, Infomedia og Ebook Central.
  • Gode råd til at optimere din informationssøgning på nettet.



Tip til dig på en videregående uddannelse


Som folkebibliotek kan vi hjælpe dig et langt stykke hen ad vejen i forhold til din informations- og litteratursøgning. Men er du studerende, bør du undersøge om du kan booke en bibliotekar på dit uddannelsesbibliotek. Her er de specialister inden for dit felt og har direkte adgang til relevante fagbøger.

Nedenfor kan du se de uddannelsesbiblioteker, som tilbyder ”Book en bibliotekar”:

 

Bibliotekets øvrige tilbud til studerende


Du kan få et overblik over, hvad Odense Bibliotekerne ellers kan tilbyde dig som studerende her på vores studieside. Her finder du bl.a. information om vores studefaciliteter samt tips og tricks til den gode opgave og materialesøgning på biblioteket. 

 

Formular: Book en bibliotekar

 



Af: admin

Udgivet: Mandag 11. september 2017 • Opdateret: Torsdag 30. november 2023