Forslag til næste budget for EU fremlagt

D. 16. juli fremlagde EU-Kommissionen sit forslag til budgettet for EU, som skal dække årene 2028-2034. Det er det største nogensinde og skal både rumme traditionelle udgifter og en række nye, som er opstået pga. krigen i Ukraine, behovet for at styrke konkurrenceevnen og behovet for at kunne forsvare sig selv.

Af Thomas L. 29. juli 2025

Tags

EU budget MFF

EU-budgettet er en ramme, som sætter et loft for hvor mange penge EU kan bruge på specifikke udgiftsområder. EU bruger bl.a. penge på landbrug, udvikling af lokalområder, sikkerhed og forsvar, miljø og klima, innovation, hjælp til naboområder og administration. Ud af det samlede budget går 90% tilbage til EU-lande gennem forskellige programmer, puljer og aktiviteter.

Samlet set er budgettet for 2028-2034 større end det nuværende. Hvis det bliver vedtaget i sin nuværende form vil budgettet blive på 2000 mia. euro, hvor det i 2021-2027 er på 1200 mia. euro. Forøgelsen begrundes i behov for yderligere midler til forsvar, styrkelse af konkurrencedygtighed og støtte til Ukraine. Desuden vil EU-Kommissionen gerne lægge tilbagebetaling af lån optaget i forbindelse med Covid-19-hjælpepakkerne (NextGenerationEU) ind i budgettet.

EU-Kommissionen skriver på sin hjemmeside, at der er 6 strategiske prioriteter, som vil definere det næste budget:

investeringer i mennesker, medlemsstater og regioner
fremme uddannelse og demokratiske værdier
fremme velstand gennem konkurrenceevne, forskning og innovation
beskyttelse af mennesker og bygge parathed og robusthed til at møde nye udfordringer
beskytte Europa
opbygge partnerskaber for et stærkere Europa i verden

Indtægterne kommer fra flere kilder:

Told fra varer som importeres til EU
En andel af landenes momsindtægter (0,3%)
En procentdel af bruttonationalindtægterne (BNI)
Et bidrag fra landene baseret på mængden af ikke-genanvendt plastemballage

I det nye budget er der ikke lagt op til at medlemslandenes direkte bidrag ud fra BNI skal stige. Derfor har EU-Kommissionen stillet forslag om nogle nye indtægtskilder, som skal finansiere det forstørrede budget. Det drejer sig om:

En skat på elektronikaffald
En skat på tobaksprodukter
En virksomhedsskat for de største virksomheder
En justering af EU's emissionshandelsordning for at øge indtægterne
En justering af CO2-grænsetilpasningsmekanismen for at øge indtægterne

Der er allerede mange holdninger til det nye budget og mens nogle mener, at budgettet er for stort, så synes andre derimod at det er for lille til at møde de udfordringer, som EU står overfor. Samtidig er der diskussion om kommissionens forslag til nye finansieringskilder. Budgettet er således både et rent økonomisk værktøj og et politisk instrument. Hvordan de forskellige budgetområder prioriteres siger meget om de politiske prioriteringer. Derfor er budgettet allerede en politisk kamparena og vil være det en stor del af tiden indtil det er vedtaget.

Der er cirka 2 år til at få forhandlet budgettet på plads. Det er Rådet for den Europæiske Union (der hvor ministrene sidder) og EU-Parlamentet (hvor de folkevalgte politikere sidder), som skal blive enige om budgettet baseret på det forslag, som EU-Kommissionen har fremlagt. Budgettet skal træde i kraft i 2028.