Foto: OBB

 

View this page in english.

 

På Hovedbiblioteket og Vollsmose Bibliotek kan du få hjælp til at forbedre dit danske sprog. Vi tilbyder individuel sprogtræning på begge biblioteker, og på Hovedbiblioteket kan du deltage i vores sprogcafe. Alle vores sprogtræningstilbud er gratis. Læs om dem længere ned på siden.     

 

I sprogcafeen møder du frivillige sprogtrænere og bibliotekarer, der står klar til at hjælpe dig med at forbedre dit danske sprog. I hyggelige rammer på biblioteket arbejder vi med det danske sprog gennem samtaletræning, udtaleværksted og andre spændende aktiviteter.

Sprogcafeen er for dig der er kommet godt igang med at snakke dansk, men gerne vil blive endnu bedre. Hvis du gerne vil deltage, skal du bare møde op på Hovedbiblioteket om tirsdagen mellem kl. 14 og 16 på anden sal. Det er gratis og kræver ikke tilmelding.

Du er velkommen til at melde dig ind i sprogcafeens facebookgruppe. Den finder du her

Sprogcafeen henvender sig til borgere med dansk som andetsprog. Formålet er at støtte og motivere deltagerne sprogligt, og derigennem gøre det lettere at begå sig i samfundet. Der arbejdes primært med dialog og samtaletræning i sociale fællesskaber med fokus på en større forståelse for dansk kultur, arbejdsmarked og samfundsforhold. 

På Hovedbiblioteket og Vollsmose Bibliotek kan du starte op i et sprogtræningsforløb med din egen personlige sprogtræner. I 12 uger mødes I en gang om ugen på Biblioteket i op til to timer af gangen. Tilbuddet er fleksibelt, og du vælger selv:

  • Hvad du vil have hjælp til. Du kan f.eks. få hjælp til udtale, ordforråd eller dialogtræning.
  • Hvilken dag og hvilket tidspunkt du vil mødes med din sprogtræner. 
  • Om du vil mødes på Hovedbiblioteket eller Vollsmose Bibliotek. 


Hvis du gerne vil have en sprogtræner, skal du udfylde formularen nederst på denne side. Herefter inviterer dig til et kort møde på biblioteket for at vurdere dine danske sprogfærdigheder. Det gør vi for at sikre, at du kan føre en let samtale på dansk, da dette er en forudsætning for, at vi kan hjælpe dig. Samtidig vil vi på mødet fortælle dig om forløbet, og hvad du kan forvente at få ud af det.  

Den individuelle sprogtræning henvender til dig med dansk som andetsprog. Formålet er at støtte og motivere dig sprogligt, og derigennem gøre det lettere for dig at begå dig i det danske samfund. Der arbejdes primært med dialog og samtaletræning i en 1-1 relation med fokus på en større forståelse for dansk kultur, arbejdsmarked og samfundsforhold. 

Der er i øjeblikket lukket for tilmeldinger til individuel sprogtræning.

I både sprogcafeen og i et individuelt sprogtræningsforløb kan du forvente at møde mennesker, der vil være din danske samtalepartner, og som motiverer dig til at snakke dansk. De hjælper dig med udtale, ordforråd og sætningskonstrukltion. Hos nogle af vores sprogtrænere kan du også få hjælp til det skriftlige samt grammatik. 

For at deltage i vores sprogtræningstilbud skal du kunne forstå og snakke dansk på et niveau, der svarer til danskuddannelse 2 eller 3.    

 

Biblioteket giver adgang til mange digitale tjenester, der også henvender sig til borgere med dansk som andetsprog. Her er nogle eksempler:

  • Transparent Language Online tilbyder sprogkurser på 110 forskellige sprog med mulig for at vælge sit eget niveau.

  • Ordbogen.com indeholder retskrivningsordbog, synonymordbog og dansk fremmedordbog.

  • Seismo.dk er et dansk nyhedsmedie med korte, præcise og letlæselige nyheder.

  • PressReader giver adgang til aviser og magasiner i hele verden. 

  • eReolen Global tilbyder engelsksprogede e- og lydbøger, teneserier og sprogkurser til børn, unge og voksne. 

For at få adgang til hjemmesiderne skal du bruge et bibliotekslogin. Det kan få lavet på biblioteket eller på vores hjemmeside med MitID.  

Har du brug for hjælp eller spørgsmål om andre materialer, er du velkommen til at kontakte Lars Hovgaard på Hovedbiblioteket (larho@odense.dk) eller Ida Sørud på Vollsmose Bibliotek (idaso@odense.dk). 

Som frivillig sprogtræner hjælper du udlændinge bosat i Odense med at blive bedre til dansk. Du bidrager værdifuldt til deres egen indsatser med at lære sproget og blive en del af det danske samfund, og du gør det i fastlagte rammer på biblioteket. Samtidig bliver du en del af et hyggeligt og inspirerende fællesskab, der både peger i retning af de borgere du møder, og resten af frivilliggruppen. 

 

Biblioteket har et hold af faste bibliotekarer der faciliterer vores sprogtræningstilbud. De klæder dig på til din nye rolle, men da ikke to brugere er ens har du masser af frihed til at gribe opgaven an i overensstemmelse med borgernes ønsker og dine kompetencer. Biblioteket bistår gerne ved behov.

 

Brugerne af sprogtræningstilbudene er mangfoldige, og derfor ønsker vi også en mangfoldig frivilliggruppe. Mange af vores frivillige har en undervisningsbaggrund, men måske er din mere kreativ? Sprogtillæring kan have mange veje, og vi ligger vægt på den uformelle tilgang der leger med nye metoder på en åben, imødekommende og inkluderende måde. Mest af alt vægter vi de mellemmenneskelige kompetencer højst.  

 

Kontakt Lars Hovgaard på Hovedbiblioteket (larho@odense.dk) eller Ida Sørud på Vollsmose Bibliotek (idaso@odense.dk) for at høre mere. 

 

 

 


Tilmelding til individuel sprogtræning

Hvis du gerne vil starte op i et individuelt sprogtræningsforløb, kan du udfylde denne formular. Så kontakter vi dig bagefter.

Der er i øjeblikket lukket for tilmeldinger til individuel sprogtræning.



Af: larho

Udgivet: Mandag 6. september 2021 • Opdateret: Tirsdag 13. februar 2024