Demensaften med Kasper Friche | Odense Bibliotekerne

Foto: Kasper Friche

man. 06. maj. 2024 kl. 18:45 til kl. 20:30

Hovedbiblioteket

For voksne

Gratis m. tilmelding

Demensaften med Kasper Friche

I forbindelse med Demensugen i uge 19 inviterer Hovedbiblioteket til et medrivende foredrag om demens med journalist Kasper Friche fra DR.


Kaspers far var ramt af demens, en sygdom knap 90.000 danskere lider af. En sygdom som også berører familien voldsomt. Aftenens foredrag er et forsøg på at dele de redskaber hans familie brugte med andre i lignende situationer, der har demens tæt inde på livet til daglig.

Kasper fortæller åbent og konkret om hans oplevelser som pårørende. Og selvom emnet er tungt, så er foredraget fyldt med ærlighed, humor og smil. Ikke mindst understreges det, at man skal huske at smile, elske og leve mens man kan.  

 

Om Kasper Friche

Kasper er uddannet journalist fra Syddansk Universitet, og har de seneste 20 år arbejdet på TV2 Nyhederne og som korrespondent for TV Avisen. Journalistisk har hans fokus altid været nærhed, øjenhøjde og de historier, vi som danskere kan spejle os i. Derudover har han sammen med DR produceret dokumetarprogrammerne ”Er du der, far?, ”Hva’ nu, mor?” og ”Farvel far”.

Om foredraget siger journalist og forfatter Kurt H. Jørgensen:

"Som foredragsholder trækker Kasper Friche på sin seriøse journalistiske tæft, som præger de tre DR-dokumentarer, han lægger navn til. Og kombinerer det med en troværdig formidling af personlige og almene problemstillinger - med ordentlighed som fællesnævner. Sobert belyses de etiske dilemmaer, som både personale og pårørende møder, når et menneske kommer ud på kanten af livet. Ingen går uberørte fra foredraget."  

 


Foredraget er en del af bibliotekets arbejde med at støtte FN's 17 verdensmål, og knytter sig især til det trejde: Sundhed og trivsel. 



Af: larho

Udgivet: Onsdag 24. januar 2024 • Opdateret: Torsdag 21. marts 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier