Odense Bibliotekerne

Filmvurdering

Forfatter : Jacob Holm Krogsøe

Kort om filmen

I 1945 hvor afslutningen på 2. verdenskrig kan anes i horisonten, ændrer alt sig på Ryslinge Højskole da 500 tyske flygtninge ankommer. Krigsfilmen møder dramaet i denne film der bestemt ikke er for børn

Beskrivelse

Vi er på Ryslinge Højskole på Fyn i foråret 1945. Afslutningen på krigen nærmer sig og den tyske værnemagt sender 500 tyske flygtninge til højskolen, hvor der nærmest ikke er plads til dem. Flygtningene bliver syge og forstanderen Jakob forsøger at hjælpe dem, men det er bestemt ikke populært hos alle. For hjælper han så ikke modstanderne? Der er modstandsbevægelsen og der er Jakobs søn Søren, der forsøger at agere i dette moralske minefelt. For er flygtningene ikke også mennesker? Filmen er baseret på virkelige hændelser

Vurdering

Filmen er bestemt ikke perfekt, der er lidt for mange konflikter og flere karakterer er en anelse karikerede, men når den er god, er den rigtig god. Den grundlæggende konflikt, i forhold til at hjælpe andre, at gøre det rigtige som samtidig måske er det forkerte, er fornemt eksekveret. Pilou Asbæk er god i rollen som Jakob, men filmens helst store gevinst er Lasse Peter Larsen i rollen som knægten Søren. Sørens udvikling, og de dilemmaer han konfronteres med, er hjertegribende og det føles ægte. Derudover er filmen basalt underholdende og dens tematikker er også evigt aktuelle: Ikke mindst i dag, hvor der er krige flere steder i verden

Andre film om samme emne

Nogle af de samme tematikker finder man i De forbandede år

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier