Filmvurdering
Forfatter : Thorbjørn Zeuthen Tirsted
Kort om filmen
Hannah tager sin datter dybt med ind i skoven til familiens forladte ødegård. Skoven er dog hjemsted for mere end bare gamle minder, og Esme får snart indblik i en mørk familiehemmelighed, som hun intetanende selv er involveret i. En gyserfilm for alle over 15, der trænger til en god forskrækkelse
Beskrivelse
Hannah har en hemmelighed, som hun gerne vil vise sin datter Esme. Familiens forladte ødegård ligger præcis, som det blev forladt, men der er også en anden i skoven, som blev forladt: Hannahs søster Emily, som døde som barn. Nu er Esme blevet lige så gammel som Emily, da hun døde, og de to piger ligner til forveksling hinanden. I skoven bliver Hannah mere og mere optaget af at skabe kontakt til sin døde søster, og Esme opdager, at hun må klare sig selv
Vurdering
En meget stemningsfuld og smukt filmet gyserfilm, som er uhyggelig på en under-huden-kriblende måde, hvor man hele tiden frygter det værste. En klam filmoplevelse på den gode måde. Vellavet, velspillet og uhyggelig. Vil tiltale bredt på tværs af alder og køn
Andre film om samme emne
Skove er fantastisk sceneri for gyserfilm, se bl.a. The forest og Wrong turn - The Foundation