I et smukt sprog skriver Hanne Marie Svendsen i romanform om den danske sprogforsker Rasmus Rasks (1787-1832) liv. Vel er Rask at betragte som en af grundlæggerne af sammenlignende sprogvidenskab og nordisk filologi, men han er næppe særlig kendt i videre kredse i dag. Det karryfarvede omslag med et kobberstik udgør ikke det største blikfang, og hvor velskrevet romanen end er, er læserskaren nok relativt beskeden

På sit dødsleje tænker Rasmus Rask tilbage på sit liv. Han er ud af fattige kår på Fyn, men får alligevel en akademisk uddannelse og er intellektuelt en lysende stjerne. Hans stive væsen og vanskelige sind fremmer imidlertid ikke karrieren og trods en stor indsats og mange strabadserende studierejser til det store udland, må han leve med konstante bekymringer om sit udkomme og forsørgelsen af sine halvsøskende. Først et år før sin død får han endelig et professorat og en god økonomi. Det med kærligheden kan han ikke rigtig finde ud af, så alt i alt har der været meget bitterhed, sortsyn og onde tanker i hans liv. At ordene har deres egen musik, og at man kan skabe en verden af ord, fremgår tydeligt af denne roman, hvor den velanskrevne forfatter Hanne Marie Svendsen (f. 1933) har ladet sig inspirere af Rasks dagbøger, breve og afhandlinger

Kirsten Rask har i 2002 skrevet biografien Rasmus Rask

Velskrevet og relativ smal roman om den danske sprogforsker Rasmus Rask (1787-1832) og hans liv og levned