Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Lone Krøgh

Inspirerende og fint tilrettelagt kogebog i kvadratisk format med egnsretter fra perioden, slutningen af 1800-tallet til omkring 1920. Opskrifterne er opdelt geografisk og er så vidt muligt tilpasset nutidens mål. Bogen starter i Sønderjylland og fortsætter op igennem Jylland, derefter Fyn og de sydfynske øer, Sjælland, Lolland og Falster og til sidst Bornholm. Opskrifterne afspejler en tid, hvor intet måtte gå til spilde, og hvor man måtte bruge de madvarer og den inspiration, man havde på egnen. I kystnære områder er der således mange opskrifter med fisk, og i grænseegne er der opskrifter, som kommer fra udlandet. Kål, flæsk, suppe, grød og bagværk er rigt repræsenteret i mange variationer, og mens nogle af opskrifterne stadig er kendte den dag i dag, er andre gået helt i glemmebogen. Mange af retterne har navne, som enten er dialekt eller er knyttet til hjemegnen. Bogen er illustreret med farvefotos af nogle af retterne, motiver fra frilandsmuseer og af mennesker i folkedragt. Stikordsregister over rettens navn og geografisk oprindelsessted. En sympatisk kogebog, som kan tænkes at blive brugt af ældre mennesker, der ønsker at genopfriske smagen fra deres barndom, og til diverse projekter i forbindelse med gamle dage. Bibliotekernes øvrige kogebøger med egnsretter har efterhånden nogle år på bagen, så ny inspiration kan være velkommen

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier