Odense Bibliotekerne

Lektørudtalelse

Forfatter : Helle Winther Olsen

En biografisk roman der er målrettet de største elever i folkeskolen (14-16 år), men som også godt kan læses af voksne som en enkelt fortalt og usentimental tolkning af de spredte og ikke helt enslydende detaljer, vi har om H.C. Andersens mor. Bogen (med den lidt barnlige forside) afsluttes med forslag til kildelæsning. Det er en fin og troværdig skildring af Anne-Marie fra fødsel til gammel kone som på en levende og troværdig måde kommer rundt om et kvindeliv tæt på bunden af samfundet. Hun er uægte barn af en fordrukken og ustabil mor, som i 1770'erne flakker rundt og tjener lidt hist og pist som tjenestepige, amme eller daglejer. Indtil Anne-Marie bliver for stor (6-7 år) at have på slæb og via sin moster som godt 8-årig selv kommer ud at tjene. Ingen skolegang til den kønne, arbejdsomme pige som generelt bliver behandlet godt hos de folk hvor hun tjener. Den store kærlighed til den forkerte mand slår hendes liv i stykker, men efter at have fået et uægte barn, bliver hun gift med skomageren Hans med hvem hun får Hans Christian. Der er skildringer fra hans tidligste barneår, men bogens hovedvægt ligger på at skabe et tids- og kvindebillede i perioden ca. 1770-1830. Og dette projekt lykkes godt og føjer mange flere nuancer til billedet af den fordrukne vaskekone

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier