Nye spillefilm og tv-serier indkøbt til biblioteket i februar 2024 | Odense Bibliotekerne

Nye spillefilm og tv-serier indkøbt til biblioteket i februar 2024

Foto: Colourbox.com

Her kan du finde et udvalg af nyindkøbte spillefilm og tv-serier på DVD og Blu-Ray, som du kan låne på biblioteket.


Serie: 
I 1956 i en lille fransk by indtræffer en række mystiske hændelser og Vatikanet har intet andet valg end at sende den erfarne Søster Irene for at konfrontere den snigende ondskab. Er det hendes gamle fjende Valak, der atter rører på sig? For alle fans af gotisk eksorcist-horror
En harmløs selskabsleg vender op og ned på en hyggelig fødselsdagsfest. Selvom familien krampagtigt forsøger at bevare den gode stemning, vælter skeletterne ud af skabet og truer med at opløse ægteskaber, parforhold og spirende forældreskaber. For alle, der holder af danske komediedramaer
De mystiske sammenhænge mellem to drab i en ellers fredelig lille flække får den lokale politiinspektør op på mærkerne. Det bliver ikke nemmere, da han begynder at falde for en af de involverede. En krimikomedie for alle over 15 år, der holder af absurde fortællinger med et glimt i øjet
Portræt af den israelske premierminister Golda Meir og hendes indsats under Yom Kippur-krigen i 1973, hvor Egypten og Syrien indledte et overraskelsesangreb på Israel. Filmen vil både interessere seere af historiske dramaer og stærke kvindeskildringer
Hannah tager sin datter dybt med ind i skoven til familiens forladte ødegård. Skoven er dog hjemsted for mere end bare gamle minder, og Esme får snart indblik i en mørk familiehemmelighed, som hun intetanende selv er involveret i. En gyserfilm for alle over 15, der trænger til en god forskrækkelse
Alfred "Al" Yankovic blev kendt for at lave parodier på kendte sange. Dette er fortællingen om Yankovic, mere eller mindre baseret på virkeligheden. I Yankovics ånd, er der tale om en parodi på en biografisk film, hvor fiktionen blandes med virkeligheden, humor og skønne musiksekvenser
Serie: 
Hardin er en plaget mand. Han har skriveblokade og han savner Tessa rasende meget. Måske kan en tur til Portugal ændre på det i denne femte og sidste film i After-serien. Romantisk film til et yngre publikum fra 15 år
Serie: 
Manden med den meget berømte hat er tilbage for femte gange, denne gang igen oppe mod nazister med onde planer. Adventurefilm af den reneste slags - for teenagerne og op efter
I 1945 hvor afslutningen på 2. verdenskrig kan anes i horisonten, ændrer alt sig på Ryslinge Højskole da 500 tyske flygtninge ankommer. Krigsfilmen møder dramaet i denne film der bestemt ikke er for børn
Serie: 
Det nedslidte statsfængsel Huset er lukningstruet. Kriminalforsorgen vil se resultater og brugen af visitationer og magtanvendelser eskalerer. De mange konflikter sætter både fangerne og de ansatte under maximalt pres og det hele er tæt på at eksplodere. Barsk socialrealisme for voksne
I 1700-tallets Danmark har Kaptajn Kahlen en plan om at opdyrke heden. Han er stålsat. Men det viser sig nemmere sagt end gjort, da en psykotisk godsejer forsøger at stoppe ham. Historisk drama og et dansk bud på en frontier-fortælling


Af: jjsme

Udgivet: Fredag 1. marts 2024 • Opdateret: Fredag 1. marts 2024

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier