At bo i Frankrig | Odense Bibliotekerne

At bo i Frankrig

Foto: Anna Aulin-Christoffersen

EU

Anna Aulin-Christoffersen flyttede sammen med sin familie til Frankrig, da hun var 12 år. Til Europe Direct Odenses arrangement om Frankrigs formandskab i Rådet for den Europæiske Union i marts måned fortalte Anna Aulin-Christoffersen om sine oplevelse af at bo i Frankrig og gjorde publikum klogere på den franske mentalitet.


For at få en personlig beretning og vinkel på Frankrig inviterede Europe Direct Odense Anna Aulin-Christoffersen til at fortælle om sin opvækst i landet. Anna flyttede til Frankrig som 12-årig sammen med sine forældre og hun havde ingen forventning om at komme til at bo i Danmark igen. Det var permanent. Så Anna blev en del af det franske samfund selvom hun aldrig vekslede sit danske statsborgerskab til et fransk ditto.

Anna voksede op i den sydlige del af Frankrig, gik i skole og blev uddannet skuespiller. Senere flyttede hun ”op til Paris” som man siger i Frankrig uanset hvor man kommer fra, fordi Paris er et niveau over resten af landet. Her fik hun første parket til de tilbagevendende demonstrationer i weekenderne fordi den lejlighed, hun boede i, lå på ruten mellem to store centrale pladser i Paris.

Som 27-årig vendte Anna næsen mod Danmark, for nu skulle hendes fædreland have en chance. Med sig tog hun sin mand og de slog sig ned i Danmark, hvor de stadig bor; nu med to børn i tilgift.

Nogle begreber, som Anna lærte at kende i Frankrig, var râleurs og second degré. Det første begreb bruges om personer, som er negative og brokkende, mens second degré handler om humoren. Det er en slags meta-humor, hvor man griner af, at andre kan grine af uheldige situationer, f.eks. når personer er klodsede. Andre gennemgående persontyper var functionnaire, flic og gentil. En functionnaire er en regelret person, som kun gør det højst nødvendige, og en flic er en politibetjent, som får andre til at opføre sig som en functionnaire. Gentil  er en rar person, men udtrykket bruges negativ om svage personer, som er for rare til denne verden, hvor alt er en kamp.

Når Anna kigger på Frankrig og franskmændene, så ser hun den største forskel i forhold til danskerne i, at franskmændene er ud af en revolutionær tradition, som begyndte med den franske revolution i 1789. Det er måske også forklaringen på de mange demonstrationer, som Anna så fra sin lejlighed i Paris og bevægelser som f.eks. de gule veste.

Andre forskelle som Anna satte fingeren på i aftenens foredrag var
-    danskernes fokus på ligeværd kontra en tydeligere hierarkisk struktur i Frankrig
-    eksplicitte sociale regler i Danmark overfor implicitte regler på samme område i Frankrig
-    en positiv opfattelse af regler i Danmark, hvor regler opfattes negativ i Frankrig

Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi som danskere kan lære noget af franskmændene? Måske er det vigtigt som indledning at sige, at det ikke handler om at overtage andre værdier, men at reflektere over egne. Vi kan f.eks. spørge os selv, om vi har brug for eksplicitte sociale regler? Eller om det en gang imellem er nødvendigt at være stærk (eller rettere: ikke gentle) for at få ting gjort?

I et land, hvor vi hylder ligeværd, så kan det være nyttigt at være opmærksom på de hierarkier, som alligevel eksisterer, og som har betydning for vores indbyrdes relationer. Problemet er nemlig, at når vi ikke er opmærksomme på magtrelationer (som eksisterer i hierarkier), så kan vi komme til at udøve krænkende adfærd.

I dag er Anna Aulin-Christoffersen selvstændig og har virksomheden Karismatisk.nu, hvor hun hjælper andre virksomheder med deres tilstedeværelse på sociale medier og branding. Hun er desuden foredragsholder, og som tilhørerne denne aften i Odense fandt ud af, så kan hun altså også gøre andre klogere på Frankrig og den franske mentalitet.



Af: tela1

Udgivet: Mandag 11. april 2022 • Opdateret: Mandag 25. april 2022

Spar strøm og CO2

Når du bruger vores hjemmeside, kan du mindske strømforbrug og dermed CO2-udledning ved at gøre to ting:

  1. Vælg "Brug mørke farver": Nogle skærme bruger mindre strøm, når de viser mørk baggrund.
  2. "Skjul medier" (billeder og video): Hvis du undlader at indlæse billeder og videoer, sparer du strøm, da mere datatrafik er lig med mere strøm.

Du kan altid ændre indstillingerne igen 😉

Se mere om bibliotekets arbejde med FN's 17 verdensmål

Brug mørke farver
Skjul medier