Du kan brevstemme på biblioteket fra d. 28. oktober til og med d. 14. november
Tirsdag d. 18. november afholdes der kommunal- og regionsvalg i hele Danmark. Men allerede i perioden d. 28. oktober - 14. november kan du brevstemme på Hovedbiblioteket i Borgernes Hus og på bibliotekerne i Dalum, Tarup og Vollsmose.
Af Christa G.

Du har mulighed for at brevstemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark, og altså ikke kun den kommune du er bosat i.
Når du brevstemmer, foregår det på en lidt anden måde, end når du stemmer på selve valgdagen. Du får ikke en traditionel stemmeseddel med partiernes og kandidaternes navne, men to små brevstemmesedler, en grå til kommunalvalget og en gul til regionsrådsvalget. Her skriver du navnet på den kandidat du vil stemme på og/eller det partinavn og/eller partibogstav, du vil stemme på.
Når du har udfyldt brevstemmesedlen, lægger du din stemme til kommunalvalget i den blå kuvert, og din stemme til regionsrådsvalget i den gule kuvert. Herefter lukker du begge kuverter og giver det til den medarbejder, der har taget imod dig.
Du skal herefter underskrive et følgebrev, hvoraf dit navn og adresse blandt andet fremgår.
Husk at medbringe legitimation, f.eks. i form af sundhedskort, kørekort eller pas.
Her kan du brevstemme
Hovedbiblioteket i Borgernes Hus
Østre Stationsvej 15, st., 5000 Odense C
Fra og med tirsdag d. 28. oktober til og med lørdag d. 8. november:
- Mandag kl. 09.30 - 17.00
- Tirsdag kl. 10.00 - 17.00
- Onsdag kl. 09.30 - 17.00
- Torsdag kl. 09.30 - 17.00
- Fredag kl. 10.00 - 17.00
- Lørdag kl. 10.00 - 13.00
Fra og med mandag d. 10. november til og med fredag d. 14. november:
- Mandag kl. 09.30 - 18.00
- Tirsdag kl. 10.00 - 18.00
- Onsdag kl. 09.30 - 18.00
- Torsdag kl. 09.30 - 18.00
- Fredag kl. 09.00 - 16.00
Lokalbiblioteker:
I perioden fra og med tirsdag d. 28. oktober til og med fredag d. 14. november kl. 16.00 kan du inden for lokalbibliotekernes normale åbningstid brevstemme på følgende lokalbiblioteker:
Tarup Bibliotek
Rugvang 40, 5210 Odense NV
Dalum Bibliotek
Dalumvej 95, 5250 Odense SV
Vollsmose Bibliotek
Risingsvej 122, 5240 Odense NØ
Du kan altid finde dit lokale biblioteks åbningstider her på hjemmesiden.