Løs mysterier med Agatha Christie
Krimier af Agatha Christie, som altid kan lånes.
Af biblioteket

Er du til krimi med klassisk snilde frem for blodige detaljer? Så er Agatha Christie et sikkert valg. Hendes tidløse mysterier med Hercule Poirot og Miss Marple byder på skarpsindige opklaringer, farverige karakterer og elegante plots, der holder læseren fanget til sidste side.
De fleste af Christies værker er “blå bøger” på biblioteket, så du kan kaste dig over sag efter sag - uden at løbe tør for lån.