- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:45
- Pris
-
Standard: 250 DKKNysgerrig Fyn: 220 DKK
- Adresse
-
Kulturmaskinen
Farvergården 7
5000 Odense C
Danmark
Vær med når litteraturen bliver levende. Museumsinspektør Jeanette Varberg og Jens Henrik Jensen – kendt for Oxen-serien – præsenterer deres fælles vikingekrimi Blodspor. Naja Marie Aidt fortæller om sit forfatterskab, og fra Færøerne kommer Dania O. Tausen. Også Søren Huss gæster showet og deler tanker om sine tekster, der udkom som bog i 2025. Med en særlig glæde kan vi desuden præsentere Benjamin Koppel på Bogshowscenen.
Traditionen tro kåres Årets Læser, og der vil være mulighed for at vinde bøger på billetten. Aftenens værter er Camilla Faieq Hansen og Michael Linde Larsen fra biblioteket, som sammen med Signe Ryge og andre samtalepartnere sørger for at holde samtalerne levende og festlighederne på sporet.
I pausen er baren åben, og Bog & Idé i Vestergade sælger bøger af de medvirkende forfattere. Der bliver også mulighed for signering og for at møde både forfatterne og andre læseglade gæster.
Det Store Bogshow er en aften med fællesskab, inspiration og hyggeligt samvær – en hyldest til alt det, litteraturen kan og gør for sine læsere. Alle er velkomne, uanset om du læser en bog om dagen eller en om året.
Dørene åbnes kl. 18.