Hjælp os med at måle tilfredsheden med børnebiblioteket
Hovedbibliotekets børnebibliotek står over for en større udvikling. Med en bevilling på 4 millioner kroner fra Nordea-fonden får vi mulighed for at skabe nye, inspirerende rammer for børn og deres familier.
Af Christa G.
Gå direkte til spørgeskemaet
I forbindelse med skabelsen af det nye børnebibliotek gennemfører vi en tilfredshedsundersøgelse, som skal give et retvisende billede af brugernes oplevelse af børnebiblioteket, som det er i dag. Undersøgelsen fungerer som en vigtig baseline, der gør det muligt at følge udviklingen og dokumentere effekten af de nye tiltag.
Spørgeskemaet er kort og tager cirka 3 minutter at besvare. Spørgsmålene handler udelukkende om din nuværende oplevelse af børnebiblioteket.
Vi er meget taknemmelige for den støtte, der gør udviklingen mulig – og for den tid, du bruger på at hjælpe os med at skabe et solidt grundlag for fremtidens børnebibliotek.