Forædlingen af mennesket – før og nu

Reagensglas
ofn.au.dk
Kom tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskabens verden når vi livestreamer fra Aarhus Universitet.
Dato
Tid
18:50 - 21:00
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark

Kom tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskabens verden når vi livestreamer fra Aarhus Universitet. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger. 

Undervejs vil der være en pause på ca. 15 minutter, hvortil du er velkommen til at medbringe egne drikkevarer. 

Der er også mulighed for at købe en kop kaffe eller te i automaterne i Borgernes Hus.

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019.

Læs mere om forelæser Tobias Wang, professor i zoofysiologi, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, her: 'Forædlingen af mennesket – før og nu' af Offentlige foredrag i Naturvidenskab