
- Dato
- Tid
- 18:50 - 21:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Kom tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskabens verden når vi livestreamer fra Aarhus Universitet. Engagerede forelæsere holder foredrag om alle grene af naturvidenskaben, og du kan komme med. Niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.
Undervejs vil der være en pause på ca. 15 minutter, hvortil du er velkommen til at medbringe egne drikkevarer.
Der er også mulighed for at købe en kop kaffe eller te i automaterne i Borgernes Hus.
I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.
Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.
Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.
Læs mere om forelæser Felix Riede, professor i arkæologi, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, her: Felix Riede, forelæser ved Offentlige foredrag i Naturvidenskab
Læs mere om forelæser Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Center for Bioinformatik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet, her: Mikkel Heide Schierup, forelæser ved Offentlige foredrag i Naturvidenskab