Spis i det fri
Af The library

Det er skønt at spise i det fri! Det er som om, det bare smager bedre, når maden nydes i den friske luft. Og så snart solen titter frem, og der kommer lune i luften, begynder Danmark at dufte af mad tilberedt på grill.
At fyre op under grillen er også den perfekte mulighed/undskyldning for at invitere familien og vennerne til uforpligtende hygge. Det er altså bare, som om der er mere overskud og afslapning under sådan en middag, og grillen kalder næsten på sammenskud, så det er nemt at tilpasse menuen til forskellige mennesker med forskellige ønsker.
Mad fra naturen
Når du alligevel skal ud og tænde grillen, skulle du måske overveje, om du også skal sanke nogle af ingredienserne til din grillaften? At "sanke" er et ord med oldnordiske rødder, der betyder "at indsamle spiselige planter, bær og nødder i naturen". Ordet kan lede tankerne tilbage til dengang vi levede i jæger-samler-kulturer, hvor vores liv afhang af vores viden om, hvilke spiselige ting vi kunne finde og indsamle.
Har du lyst, kan du også søge ud i landets grønne områder for at finde planter som ramsløg, brændenælder, løgkarse og fuglegræs - det er bare med at komme afsted! Og med disse bøger i lommen, bliver du guidet hele vejen.