Peter Seeberg 100 år
Den 22. juni er det hundrede år siden, Peter Seeberg blev født. Som en del af kanon læser vi ham overalt i landet - og der er fortsat filosofiske guldkorn at finde i hans absurde tekster.
Af biblioteket
Løjerlig litteratur
Peter Seeberg (1925 - 1999) er en af de forfattere, hvis litteratur er svær at sætte en finger på. Hans værker byder ikke på sprudlende detaljer eller farverige billeder, og handlingen er hverken episk eller udspiller sig i bemærkelsesværdige omgivelser. Selve karaktererne kan endda synes flade eller decideret åndssvage, og som læser kan man næsten blive helt irriteret på dem.
Filosofisk dybde
Trods irritationen formår værkerne at tryllebinde os, og hvis man giver dem lov, byder de på en utrolig filosofisk dybde. I Seebergs tekster er det nemlig de helt tunge spørgsmål, som er på dagsordenen. Hvem er vi? Hvad vil det sige at være til, og hvad er meningen egentlig med det hele?
Peter Seeberg: biografisk tidslinje
- Peter Seeberg bliver født i Sønderjylland i 1925 i den lille by, Skrydstrup.
- Han tager studentereksamen i Haderslev og begynder så småt at skrive.
- I 1943 rejser han til Berlin og arbejder som frivillig ved filmselskabet UFA.
- Seeberg bliver magister i litteratur ved universitetet i 1950.
- Han debuterer i 1956 med romanen "Bipersonerne" på forlaget Arena.
- I 1960 ansættes Peter Seeberg ved Viborg Stiftsmuseum.
- "Eftersøgningen og andre noveller" udkommer i 1962.
- Herefter følger en del romaner og noveller, hvoraf flere tildeles priser.
- Seeberg tildeles Det Danske Akademis store pris i 1977, Nordisk Råds Litteraturpris i 1983 for romanen "Om 14 dage" og De Gyldne Laurbær i 1990 for "Rejsen til Ribe".
- I 1993 indstilles arbejdet ved Viborg Museum.
- Peter Seeberg dør i 1999 og begraves på Rømø.
En evig eftersøgning
Har man aldrig læst Peter Seeberg, kan man med fordel begynde med "Eftersøgningen og andre noveller" (1962). De mange fortællinger stiller skarpt på eksistentielle problematikker, når de udfolder absurde scenarier og meningsløse gåder. Vi møder f.eks. en mand, der går til grunde i sit forsøg på at smække fluer i novellen "Bulen", eller en sygdomsplaget patient, der langsomt - og til umiddelbart stor fornøjelse - får udskiftet alle sine kropsdele (inklusiv hovedet!) i "Patienten".Alle novellerne fungerer således allegorisk for en fælles bagvedliggende, filosofisk gåde: Hvad vil det sige at være til, og hvad er meningen med tilværelsen?
Sisyfos-figuren
Med en klar henvisning til den franske forfatter, Albert Camus, og hans omskrivning af mytefiguren Sisyfos, tegner Seeberg billedet tydeligt op. Den menneskelige tilværelse er ligeså meningsløs som at rulle en kæmpe sten op ad en bakke, blot for at se den rulle ned igen - og så gentage arbejdet til evig tid.
Tydeligst mærker vi Sisyfos-figuren i noveller som "Hullet", "Stilladset" eller titelnovellen, men stort set alle novellerne byder på karakterer, der rammes af tilværelsens meningsløshed. Det særligt Seebergske er dog, at enkelte karakterer faktisk formår at slutte fred med meningsløsheden og fuldstændigt overgiver sig til det absurde. På den måde oplever man en evig dobbelthed i novellerne, der på én gang både er forklarende og gådefulde - og derfor typiske for Seebergs litteratur.
Inspiration og eksperiment
Peter Seeberg var meget inspireret af de eksperimenterende, fransktalende forfattere som Nathalie Sarraute, Alain Robbe-Grillet og Samuel Beckett, der efter anden verdenskrigs udfordrede, hvordan en prosatekst og ikke mindst en litterær karakter overhovedet kunne se ud. Seeberg leger ofte med både handlingsramme, form og udsigelse i sine værker, mens karaktererne hopper rundt og forgæves forsøger at samle trådene.
Timevis af tankegods
Foruden "Eftersøgningen og andre noveller" er en bog som "Fugls Føde" (1957) nem at gå til, hvis man vil have skåret det filosofiske grundproblem ud i pap. Har man mod på en fortælling, der låner kulisser fra virkelighedens verden, kan man kaste sig over "Ved havet" (1977), som foregår over en enkelt dag på Rømø.
De her præsenterede værker er på sin vis meget forskellige, men fælles for dem og resten af Seebergs værker er, at hvis man ser bagom den umiddelbare absurdisme og bliver opmærksom på historiernes iboende filosofiske stof, finder man tankegods, som holder én beskæftiget i flere timer efter sidste side.
