TorsdagsTalk: Palæstinenseren og arven fra 1948

forside, bogforside, Palæstinenseren, Gads Forlag
Grafik: Gads Forlag
Personlige fortællinger om flugt, identitet og det at høre til mellem to verdener.
Dato
Tid
16:30 - 18:00
Pris
Standard: Gratis
Sted
Vollsmose Bibliotek
Adresse

Risingsvej 122
5240 Odense NØ
Danmark

I denne TorsdagsTalk møder vi jurist og forfatter Nada Omar Ringsmose og journalist og forfatter Salim Taysir Melhem, to af forfatterne bag Palæstinenseren, den første danske bog, hvor ti dansk-palæstinensere fortæller om arven fra 1948 og hvordan den palæstinensiske identitet formes og lever videre i Danmark. 

Anmelderne skriver b.la "At læse Palæstinenseren er som at træde ind i et rum, hvor historieskrivningen ikke længere er forbeholdt magthaverne. Gennem ti dybt personlige beretninger tegner bogen et nuanceret billede af, hvad det vil sige at være palæstinenser i Danmark". (Altinget)

Aftenens TorsdagsTalk giver et unikt indblik i samtalerne mellem generationerne af palæstinensere, som oplevede traumet fra flugt og fordrivelserne i 1948 og deres efterkommere, der står mellem forglemmelse og søgen efter rødder, identitet og en plads i deres nye dansk hjem.

Arrangementet er en mulighed for at komme tættere på de mennesker og historier, der sjældent får plads i den offentlige samtale. En chance for at lytte, spørge og forstå de erfaringer, der følger med at bære arven fra 1948 videre i et nyt land og skrive bogen om dem, i skyggen af angrebet den 7. oktober 2023 og den efterfølgende israelske krig i Gaza, som af flere internationale organisationer og FN beskrives som et muligt folkemord. 

Vi håber, du vil være med, når vi sammen åbner et rum for refleksion, nærvær og de stemmer, der alt for ofte forsvinder mellem overskrifterne.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.