OFF - Mød filminstruktøren Ines Tanović til bosnisk kulturaften med bosnisk film og folkedans

Ines Tanović
Ines Tanović
I anledning af OFF’s 50-års jubilæum vises den bosniske film ’Duften af kvæder’ af Mirza Idrizović / Ines Tanović.
Dato
Tid
18:15 - 22:00
Pris
Standard: Gratis
I samarbejde med
Odense International Film Festival
Adresse

Risingsvej 122
5240 Odense NØ
Danmark

Odense International Film Festival - OFF - i Vollsmose byder på et særligt arrangement med personlig tilstedeværelse af Ines Tanović, bosnisk filminstruktør og direktør for Sarajevo Film Center. 

Den bosniske filmindustri er internationalt kendt og anerkendt og har gennem tiden modtaget adskillige filmpriser: Oscar, Guldbjørnen (Berlinalen), Den Gyldne Palme (Cannes).

 

Om filmen ’Duften af kvæder’:
Europa er i krig – Anden Verdenskrig – også på Balkan. Filmen følger en klassisk bosnisk-muslimsk familie, da de tyske nazister etablerer deres styre i Sarajevo.

Familiens patriarkalske overhoved, Hamdi-beg, ønsker ikke, at hans voksne børn markerer sig i den urolige tid. Men familiens ældste søn, Mustafa, ses ofte i selskab med nazisterne. Den yngste søn, Ibrahim, deltager i den kommunistiske modstandsbevægelse, mens datteren, Azra – familiens tredje voksne barn – skjuler sin jødiske veninde, Luna, i familiens hus, mens Sarajevos jøder forfølges og deporteres til kz-lejre. Familiens splittelse ender tragisk – men Azra og Luna overlever.

Filmens varighed: 1 time og 37 minutter. Filmen er med bosnisk tale og engelske undertekster.

 

Hvor og hvornår:

Filmen vises i Nørregaards Teater – Vollsmose Kulturhus kl. 20.00. 

Allerede fra kl. 18.15 er der optakt i ’Respekt’ lokaler med snackssnak over chips og dip, optræden med den bosniske folkedansgruppe ’Biser’ fra København, mulighed for at hilse på filminstruktøren og fotografering på den røde løber på vej til filmsalen i Nørregaards Teater.

Arrangementet er et samarbejde mellem OFF, Vollsmose Bibliotek, foreningen ’Respekt’, Nørregaards Teater – Vollsmose Kulturhus, Bosnisk Radio og Bosniakkisk Torturofferforening i Odense.

 

Entréen er gratis i anledning af Odense Film Festivals 50-års jubilæum, men antallet af pladser er stærkt begrænset. Du bestiller dine billetter via OFFs hjemmeside.