Hvordan skal Europas sikkerhed sikres?

Det er nemt at tolke krigen i Ukraine som en aggressionskrig, men det er for unuanceret en tolkning. I sit foredrag listede Anders Puck Nielsen er der en række grunde til Ruslands angreb på Ukraine. En af grundene til invasionen er, at det får Rusland tilbage på verdensscenen som en stormagt. Den situation, som Rusland ønsker, blev illustreret med topmødet i Alaska, hvor Putin blev modtaget af Trump på den røde løber, og hvor forventningen var, at de to stormagter kunne sidde og aftale hvordan freden skulle se ud.

Putin, som er meget historieinteresseret, ser også Ukraine som en naturlig del af Rusland. I hans øjne er der ingen forskel på Ukraine og Rusland. De er én nation. Derfor vil han også gerne undgå at Ukraine yderligere nærmer sig Europa. Et andet problem ved en yderligere tilnærmelse er, at det kan inspirere borgere i Rusland til revolution og som diktator, så er man meget bekymret for at der skal komme en revolution. 

Der er en række andre grunde til Ruslands handlinger og en sidste grund, som bliver nævnt i denne artikel er, at russerne troede at det ville være nemt at invadere Ukraine. Faktisk havde man kun planlagt de første 10 dage. Russerne troede at Ukraine var et splittet land fordi der er en stor andel russisktalende borgere. Man forestillede sig at disse borgere ville stille sig på Ruslands side, men det skete ikke. Derfor faldt korthuset ikke. 

Med et, i russisk optik, svagt Europa, så var det en gylden mulighed for at gøre Ukraine til en del af Rusland eller sikre sig en russiskvenlig regering i Ukraine. Og Putin er ikke tilfreds med noget land i det østlige Ukraine. Det handler om at få indflydelse på Ukraine og genoplive Ruslands stormagtsstatus.

Krigens status

Det lyder underligt, men ifølge Anders Puck Nielsen, så er begge parter i øjeblikket tilfreds med hvordan krigen forløber. Russerne kan fremvise en fremgang på slagmarken om end det er en lille fremgang. Det er ikke det momentum, som bliver fremstillet i medierne, men det er nok til at stille Putin tilfreds. 

Ukrainerne er også tilfredse med at kunne føre en defensiv krig, hvor man kan påføre fjenden store tab uden at miste en masse territorie og hvor man trækker sig tilbage for at købe sig selv tid.

Krigen er blevet til en nedslidningskrig eller produktionskrig. Her er det afgørende hvordan baglandet og økonomien fungerer. 

Krigens afslutning

Problemet i forhold til en snarlig afslutning på krigen er, at parterne er for langt fra hinanden i deres forhandlingsudgangspunkt. Hvor russerne ønsker fuld kontrol over de besatte områder, ingen krigserstatning til Ukraine, ingen retsforfølgelse af krigsforbrydere og at Ukraine ikke bliver en del af NATO eller EU, så vil Ukraine have fastfrosset fronten uden overgivelse af territorie, et retsopgør, en plan for genopbygning (herunder et EU-medlemskab og sikkerhedsgarantier). 

Anders Puck Nielsens analyse er, at Ukraine har fat i den lange ende. Det har de fordi krigsøkonomien bliver afgørende og her har Ukraine adgang til en større finansieringskilde end Rusland i og med at de europæiske lande er villige til at donere penge og materiel. Ukraine vil kunne fortsætte krigen i længere tid end Rusland. 

Han gjorde opmærksom på, at den igangværende hybridkrig, som bl.a. har betydet droner over danske lufthavne (hvis det altså er russernes værk), er Ruslands forsøg på at lægge pres på de europæiske lande for at vi skal droppe støtten til Ukraine. Han advarede om, at det også kan komme til væbnede angreb på NATO-lande.

Efter krigen

Vi skal nok også vænne os til, at USA ikke er Europas sikkerhedsgaranti. Vi kan ikke regne med USA, slog Anders Puck Nielsen fast. Derfor er der behov for en sikkerhedsstruktur, som ifølge Anders Puck Nielsen skal bestå af de lande som grænser op mod Rusland. Det er f.eks. de nordiske lande, Baltikum, Polen og Ukraine. Disse lande skal være jævnbyrdige partnere og afskrække Rusland fra at angribe Ukraine, de baltiske lande eller et af de nordiske lande. 

Han sluttede foredraget af med at rose Danmark, som han mener gør en forskel gennem den ”danske model”, hvor man støtter den ukrainske militærindustri. Det er at få indflydelse gennem eksemplets magt, sagde Anders Puck Nielsen.