
- Dato
- Tid
- 17:00 - 18:00
- Bibliotek
- Musikbiblioteket
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Denne aften vil biblioteket give mulighed for at høre musikken på en helt anden måde end normalt, nemlig i form af et DJ-sæt spillet udelukkende med vinylplader. Frem for at præsentere en række værker i deres helhed og et ad gangen, vil man her kunne høre dele af forskellige kompositioner kombineret til et sammenhængende hele, en musikalsk rejse der vil strække sig fra renaissancen til det 20. århundrede, fra melodiske værker af kendte komponister til overraskende klange fra sjældent hørte navne.
DJ-sættet vil blive sat sammen af Jannik Juhl, der i mange år har beskæftiget sig med musikformidling gennem både foredrag, som udøvende elektronisk musiker, og som DJ inden for et bredt udvalg af genrer, herunder også dem, der er meget utraditionelle i DJ-sammenhæng. Med en stor interesse for den klassiske musikhistorie, og som fast gæst til Odenseanske orgelkoncerter i mere end 20 år, har ideen om også at præsentere orgelmusikken på denne måde ligget ham lige for.
Gratis entré.