Fascinerende, forrygende, faglitteratur

Hver måned anbefaler bibliotekarerne fra den fagliterære afdeling på Hovedbiblioteket fængende, forrygende og finurlige faglitterære bøger. Kig med og bliv inspireret! 

Stine anbefaler

Der er intet som at sidde med en god kogebog og drømme om alle de måltider, kan man kokkerere. Derfor har Stine udvalgt bøger til dig, der interesserer sig for hus og have. Bøgerne byder på masser af praktiske idéer til oprydning og indretning i hjemmet, grønne måltider i køkkenet, og projekter i haven - om du er til skærehave eller køkkenhave. 

Ann-Berit anbefaler

Ann-Berit har været i bibliotekets magasin og fundet guld i gemmerne. Selvom der ikke er forsider på her, kan vi fortælle, at bøgerne er formidable eksempler på boghåndværk og med smukke illustrationer. Snyd ikke dig selv for et kig i en af disse værker.  

Patrick anbefaler

Patricks anbefalinger bevæger sig fra cykelsportens dramatiske historier og store personligheder til geopolitik, teknologi, historie og aktuelle samfundsforandringer. Patrick har udvalgt bøger, der udfordrer, oplyser og giver nye perspektiver på både fortiden, nutiden og fremtiden – for den nysgerrige læser med interesse for verden omkring sig.

Maria anbefaler

Marias anbefalinger spænder vidt: fra naturvidenskab og menneskets udvikling til historie, hverdagsliv og kreative håndværk. Nogle går tæt på de store spørgsmål om livet og menneskets plads i verden, mens andre åbner for konkrete indblik i tidligere tider, særlige miljøer eller personlige erfaringer. Samtidig er der plads til det skabende og sanselige, hvor nysgerrighed og lysten til at forme noget selv får lov at fylde. 

Lena anbefaler

Lena har samlet en række anbefalinger, der kredser om et af tidens store spørgsmål: Er verden på vej mod en ny verdensorden? Her er bøger, der perspektiverer aktuelle globale spændinger, magtforskydninger og fremtidsscenarier. Kig her, hvis du er interesseret i stof til eftertanke om, hvordan verden kan se ud i morgen.  

Herle anbefaler

Herle præsenterer her et bredt og personligt udvalg af bøger, der tager dig med fra nære fortællinger og erindringer til rejser, madoplevelser og indblik i liv rundt om i verden. Her er både noget til eftertanke og til nysgerrigheden. Gå på opdagelse i forskellige steder, stemninger og historier.