Zadie Smith på Odense Hovedbibliotek – en eksklusiv litteraturaften
- Tid
- 10:30 - 11:30
- Pris
-
Standard: 100 DKKNysgerrig Fyn: 80 DKK
- Sted
-
Hovedbiblioteket
Østre Stationsvej 15, st.,
5000 Odense C - Scenen på 2. sal
Tags
Zadie SmithBibliotek
HovedbiblioteketPublikum kan se frem til en sjælden mulighed for at opleve en af samtidens mest markante litterære stemmer i en nærværende og reflekterende samtale om litteratur, samfund og det at skrive.
Arrangementet bliver en eksklusiv begivenhed med et begrænset antal billetter, hvor publikum kommer tæt på forfatteren og hendes tanker. Samtalen vil blive faciliteret af Sten Moslund og Emily Hock fra Syddansk Universitet, som vil guide dialogen med Zadie Smith gennem hendes forfatterskab og de temaer, der optager hende i dag.
Zadie Smith fik sit internationale gennembrud med debutromanen White Teeth (2000), der med stor energi og humor skildrer livet i det multikulturelle London. Siden har hun markeret sig som en af sin generations vigtigste forfattere med romaner som On Beauty (2005), NW (2012) og Swing Time (2016). Hendes værker er kendetegnet ved skarpe iagttagelser af klasse, identitet, race og kulturel tilhørsforhold – altid med en både intellektuel og menneskelig dybde.
Ud over sit skønlitterære arbejde er Zadie Smith også en anerkendt essayist, der med stor indsigt og klarhed skriver om litteratur, politik og samtidens udfordringer. Hendes essaysamlinger, herunder Changing My Mind og Feel Free, viser hendes evne til at forbinde det personlige med det universelle og invitere læseren ind i en levende refleksion over verden.
Med sin skarpe pen, sit brede udsyn og sin evne til at indfange komplekse menneskelige erfaringer er Zadie Smith en af de mest betydningsfulde stemmer i moderne litteratur. Hendes besøg på Odense Hovedbibliotek er derfor en enestående chance for at opleve en forfatter i verdensklasse.
Billetsalget starter mandag den 17. august kl. 10:00