- Dato
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 100 DKKMedlem af Nysgerrig Fyn: 80 DKK
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Anders er en klimabevidst mand med mange talenter, som har lavet alt lige fra tv-udsendelser og film til bøger og tegninger. I dette foredrag fortæller han om hvordan han har lagt sit forbrug, sine madvaner og sine transportvaner om, så hans klimabelastning er så lille som mulig. Han gør det for verdens skyld, især for sine børns skyld, og i sidste ende helt og aldeles for sin egen skyld. Nu påstår han endda, at han ikke oplever det som et absolut sammenbrud af sin livskvalitet, og at det ikke er så svært, som man skulle tro!
Hvis du synes det lyder frelst, vil du kun blive bekræftet. Men hvis du har lyst til at omlægge dine egne vaner, så kom til en spændende foredrags- og debataften med Anders Morgenthaler og lær, hvordan du bliver frelst!
Anders Morgenthaler blev for alvor kendt i forbindelse med den satiriske og humoristiske tegne- og tv-serie, Wulffmorgenthaler, som han laver i samarbejde med Mikael Wulff. Her er makkerparret kendt for at underholde med skæve figurer og skildringer af samfundet, hvorfor Anders også markerer sig som en markant samfundsdebattør.
Foredraget er på i alt 2 timer, hvor der vil blive plads til debat. Det understøttes af et slideshow med tegninger i Anders’ kendte streg