I hele april måned kan du opleve udstillingen Ta' ordet på Hovedbiblioteket.
- Dato
- Tid
- 10:00 - 10:00
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Sammenslutningen af Unge Med Handicap
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Hvad ser du for dig, når du tænker på en ung med handicap? En kørestol? En protese? En solsikkesnor? Men hvad med kærestesorger, gymnasiefester, karrieredrømme – eller en aften på sofaen med takeaway?
Unge med handicap er lige så forskellige som alle andre unge. Alligevel møder mange stadig fordomme og stereotype forestillinger.
Derfor tager de selv ordet.
Med Ta’ ordet deler 12 unge deres egne historier. Fortællinger, der viser flere sider af livet med handicap.
For handicap er ikke en begrænsning. Det er en del af den mangfoldighed, vi alle er en del af.
Du finder portrætserien Hovedbibliotekets 2. sal.