Viden og hverdag: Naturvidenskaben i retfærdighedens tjeneste

Standard: 20 DKK
Opstillet kriminalteknisk undersøgelse
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense.
Odense Hovedbibliotek inviterer til fyraftensarrangement, hvor videnskaben er i højsædet.
Hvordan afslører man en forbrydelse med naturvidenskab? Kom og få indblik i virkelighedens politiarbejde når retskemiker, Martin Worm-Leonhard fortæller om sit arbejde.
Dato
Tid
17:00 - 18:00
Adresse
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Standard: 20 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket

Hvis man ser CSI eller en af de mange lignende serier, er man jo nok næppe i tvivl om naturvidenskab er en vigtig del af moderne politiarbejde, i form af f.eks. retsmedicin, retskemi, antropologi og kriminalteknik.

I virkeligheden render det videnskabelige personale (heldigvis) ikke så meget rundt og sparker døre ind og bliver skudt på, og det kan godt være, at det tager lidt længere end 45 minutter at finde ud af, hvad der er sket i en given sag.

Dette ændrer dog ikke på at det både er spændende og vigtigt arbejde. I dette foredrag vil Martin Worm-Leonhard forsøge at skabe et overblik over, hvad virkelighedens ”CSI” foretager sig i forbindelse med drab, forgiftninger, personfarlig kriminalitet, misbrug og meget andet.

Kom og bliv klogere på, hvordan videnskaben hjælper med at opklare forbrydelser – og få svar på dine spørgsmål om retskemi og kriminalteknik.

Arrangementet består af 30 min oplæg og 30 min spørgsmål og dialog.