Jagten på liv i rummet

Gunver Lystbæk Vestergård
Foto: Peter Nørby
Mød Gunver Lystbæk Vestergård – videnskabsjournalist, forfatter og en af Danmarks mest inspirerende formidlere af astronomi og rumforskning.
Dato
Tid
17:00 - 18:30
Pris
Standard: 60 DKK
Medlem af Nysgerrig Fyn: 40 DKK
Studerende: 20 DKK
Bibliotek
Hovedbiblioteket
Adresse

Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark

Gunver Lystbæk Vestergård er cand.public. og ph.d. i videnskabskommunikation – og som fast skribent på Weekendavisen – har hun opbygget et ry som en skarp og passioneret stemme, der formår at gøre selv de mest komplekse videnskabelige emner nærværende og spændende. Hun har tidligere medvirket som medforfatter til "50 opfindelser – højdepunkter i teknologien" og som medtilrettelægger på DR-serien "Store danske videnskabsfolk".

I dette foredrag tager hun udgangspunkt i sin nyeste bog "Vores levende univers – videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs oprindelse". Publikum inviteres med på en fascinerende rejse, hvor astrobiologi, planetforskning og videnskabshistorie flettes sammen i fortællingen om, hvordan jagten på liv i rummet både udfordrer og udvider vores forståelse af, hvad liv egentlig er.

Glæd dig til en aften, hvor vi bevæger os fra Mars’ støvede landskaber og Venus’ skyer til isdækkede måner og fjerne exoplaneter – alt fortalt med både passion og præcision. Undervejs giver Gunver Lystbæk Vestergård indblik i de nyeste forskningsmetoder, de mest spændende missioner og de store perspektiver, der gør spørgsmålet om liv i universet til et af menneskehedens mest grundlæggende.