Bogkoncert med Kenneth Thordal
- Dato
- Tid
- 18:30 - 20:30
- Sted
- Lokale 1.1
- Bibliotek
- Hovedbiblioteket
- I samarbejde med
- Arrangeret af Landsforeningen Mistet Barn
- Adresse
-
Østre Stationsvej 15
5000 Odense C
Danmark
Kom med til bogkoncert med musiker, sangskriver og forfatter Kenneth Thordal
En aften i sorgen og kærlighedens tegn - hvordan lever man videre med et dødt barn Kenneth Thordal udgav i 2019 albummet: Den tid. Den Sorg og i år udkom hans første skønlitterære roman: Fnok. Begge skrevet på baggrund af sin 16 årige datter Feonas død i 2017. Der er lagt op til en intim aften, hvor Kenneth vil fortælle om sine oplevelser og erfaringer, læse op fra sin bog og synge nogle af sangene fra albummet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Bogkoncerten er arrangeret af Landsforeningen Mistet Barn og er for medlemmer, pårørende samt andre med interesse for temaet.
Tilmelding senest den 21.11.25 kl. 12 til: kontakt@mistetbarn.dk
Om Kenneth Thordals bog “Fnok”
Fnok er en fortælling om en far i opløsning. Fnok følger Tom gennem nogle tumultariske vinterdage, hvor beruselse, sang og syner bryder mørket i glimt, imens hans døde datters stemme væver sig ind og ud af fortællingen, når hun taler til ham fra himlen et sted over Vesterbro. »Pust til mig, far, for jeg er den lille fnok på mælkebøtten, afblomstret og klar til at flyve ud og befolke verden med mine små grå faldskærme. Pust, som var det min fødselsdag, hvor vi pisker kagecreme og hakker hasselnødder og chokolade og knuser makroner og vender det hele i flødeskum, og der skal bær på bundene, far«
Om Kenneth Thordal
Kenneth Thordal (f. 1965) er musiker, sangskriver, sanger, teater- og filmkomponist og oversætter, der har oversat et hav af musicaler og blandt andet skrevet musik og tekst til megaforestillinger som Frankenstein Genskabt og Kong Arthur for Det Kongelige Teater. Han har udgivet otte dansksprogede albummer, heriblandt Den tid. Den sorg fra 2019, som ligeledes er inspireret af hans datter Fionas død to år tidligere. Fnok er hans første skønlitterære udgivelse.