Terrariet Reptile Zoo
Børn

Terrariet Reptile Zoo besøger Højby Bibliotek

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Gratis med tilmelding: Gratis
Sted
Højby Bibliotek
Højbyvej 66,
5260 Odense S
Terrariet – Reptile Zoo besøger biblioteket med levende krybdyr og fortæller om deres biologi og særlige tilpasninger. I kan få svar på alt fra skildpaddeskjold til slangens sanser – og de modige kan røre dyrene. Terrariet er en specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr og padder.

Terrariet – Reptile Zoo kommer på besøg for at gøre jer lidt klogere på en fascinerende og lidt overset dyregruppe – krybdyrene. Formidleren medbringer nogle særligt udvalgte beboere fra Terrariet, som repræsenterer og illustrerer de specielle tilpasninger, der har gjort disse dyr så forskellige og succesfulde. Hør med når formidleren fortæller om dyrenes fascinerende biologi og naturhistorie. Kan en skildpadde gå ud af sit skjold? Hvilke sanser har en slange? Er krokodiller levende dinosaurer? Har øgler koldt blod? Sammen finder vi svarene på alle spørgsmålene og mange flere, når vi bevæger os ind i Terrariets forunderlige verden af vilde farver, former og mønstre. Er man rigtig modig, kan man få lov at komme helt tæt på og røre dyrene! Ses vi til en lærerig og spændende dag i naturens tegn?

Terrariet Reptile Zoo En specialzoo med en af Skandinaviens største samlinger af krybdyr og padder. Oplev de største, farligste, flotteste, hurtigste, giftigste arter indenfor reptiler og amfibier.