Romanen HØST handler om den unge adopterede Anna, som for første gang i tredive år rejser tilbage til Etiopien for at finde sine rødder. Rejsen vender op og ned på Annas verdensforståelse, for gensynet med hendes fædreland og biologiske mor er bittersødt.
I foredraget vil Karima Bouylud komme ind på tematikker som identitet, seksualitet, mor-datter-forhold, kultur og racisme, kolonialisme og panafrikanisme.